sendelse vendte Machiavelli tilbake til Firenze med øket autoritet.
I sine daglige indberetninger meddeler han selv, hvad de har talt om. Og av dem fremgaar det, paa hvilken maate han har søkt at indgi franske politikere den hele oversigt over faren og lovene for Frankrikes holdning til Italien i fremtiden. For kongens kardinal redet han det — i korthed gjengit — ut i følgende almenræsonnement: Fører de krig mot paven, maa de gjøre det enten alene eller i forbund med en anden; gjør de det alene, kommer de nok til at indse, hvad det vil ha paa sig; men gjør de det i forbund med en anden, maa de altsaa finde sig i at dele Italien med denne anden, det vil si: da faar de en ny krig at føre mot denne anden; og den krig vil bli farligere end nogen av dem de har ført mot paven. — Denne anden, som ikke nævnes, det er Tyskland.
Men likeoverfor den slags visionære ord bare maapet man; de maatte først gaa i opfyldelse, før man forstod dem. Med overlegen klarhet og politisk evne ser han altsaa straks spændingens store linjer. Men i øieblikket til ingen nytte; hverken hinsides Alperne eller i hans eget folk kunde man følge hans kjølige ørneblik. Det var tillike saa altfor overraskende nyt.
I hele fire maaneder opholdt han sig ved hoffet. Han studerer samtidig folk og stat; og dette ophold har lagt grunden til hans mindre milde dom om det franske folk. Hurtig og kort gir han en militær, politisk, økonomisk, kulturhistorisk, fra folkepsykologisk