Denne siden er korrekturlest
Min Ungdoms Hjem er her,
og om dets Minder
som i et vaarligt Skjer
staae Fjeldets Tinder.
I denne Dal jeg nød en Arnes Lykke,
her af min Vaar oprandt
min glade Kunst og vandt
sit første Smykke.
Jeg ser de gyldne Aar
i Afskedsstunden
som Rosers Flor, der staaer
paa Klippegrunden;
og den skal skinne for min Fremtids Dage,
naar med vemodig Lyst
til Norges fjerne Kyst
jeg ser tilbage.
Farvel! Af Hjertets Grund
min Tak jeg bringer.
I gav med Haand og Mund
min Stræben Vinger.
Til Trøst, naar Sindet vil mismodigt stemmes,
Mit Blik skal heftes paa
den Krands, I lod mig naae,
som ei kan glemmes.
