Side:Reisebilleder og Digte.djvu/166

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
162


Der, mellem Fuglekvidder,
den gamle Jæger sidder
og hviler i sit Enebo.
I lang Tid er hans Flint ei brugt,
han agter ei paa Glentens Flugt,
for ham har Bamsen Ro.

Men bag sit grønne Gitter
i Løn og Alm han snitter
med sikker, kunsterfaren Kniv.
Han snitter Kar med Løv og Dyr,
der træde frem som Eventyr
fra Gubbens Jægerliv.

Den gamle, stille Jæger
har rakt mig mangt et Bæger
af Klippebækkens klare Drik.
Det friske Væld i Birkes Ly
er ligt det Liv, han ser paa ny
med indadvendte Blik.

Staaer jeg ved Gubbens Hytte,
da vil jeg gjerne bytte
mit Syn paa Verden bort mod hans;
den Verden, som hans Øie naaer,
forenes mildt med den, der staaer
lys for hans indre Sands.