Hopp til innhold

Side:Realitets-Procedure og Dom i Rigsretssagen imod Hs. Excellence Statsminister m.m. Løvenskiold.djvu/183

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

kortere eller længere Tid, i hvilken man mangler Budget. Regjeringen har ikke bestyrket Storthinget i at det ingen Hast havde; Oversendelsen af flere og flere Propositioner skete naturligviis under Forudsætning af, at Repræsentationen forstod at gjøre passende Udvalg og indrette sig saaledes, at det mindre Vigtige ikke blev foretrukket det aldeles Nødvendige. Det erkjendes ikke at Storthinget har gjort alt muligt for at faae Budgettet istand; de mange ubetydelige Love, og den overhaands lange Tid disses Forfattelse medtog, vidne noksom om, at Actors Paastand er aabenbar urigtig. Naar man fremdeles debiterer, at Statsministeren vrangt og forsætligt har gjort Budgettets Istandbringelse umulig, gaaer man atter ud fra ubeviste og ubeviislige Forudsætninger; thi den Omstændighed, at man ansaae det hensigtsmæssigere og gavnligere for Landet at lade et overordentligt Storthing forfatte et saadant, kan dog ikke godtgjøre, at man intet Budget vilde have, ligesom Actor jo heller ikke har documenteret, at dette vilde være kommet istand tidligere, hvis Storthinget var forblevet samlet. Forskjellen imellem et overordentligt og et ordentligt Storthing har Actor meget klogeligen undladt at paavise. Actor vil ikke erkjende, at det med Hensyn til den af ham paaberaabte lovløse Tilstand kommer paa eet ud, hvad enten Storthinget eller Statsministeren er Aarsag dertil, siden Storthinget som Statsmagt ikke kan stævnes for en Rigsret; Defensor formener, at denne Omstændighed ialfald medfører, at Skaden er større i førstnævnte end i sidstnævnte Tilfælde; thi Nationen maa jo lide mindre naar den har en Mand, den kan holde sig til. Forresten synes der ikke at kunne være meer end een Mening om, at een og samme Handlings skadelige Følger blive lige store uden Hensyn til af hvem den er forøvet. — Actor har ikke fundet sig beføiet til at svare noget paa Defensors Indvendinger imod hans Fortolkning over Grundl.s §. 75 Litr. a, naturligviis fordi han har indseet, at et endog blot nogenledes rimeligt Svar var aldeles umu-