sættelse- ; men ere Reglementerne ikke gyldige, saa klages uden Føie over Forurettelse.
f) „Ved at anslaae Besparelse ved Permitteringer til 8500 Sp. og at fradrage dette Beløb de til uforudseede og tilfældige Udgifter bevilgede Summer, tvinger man enten Kongen til at permittere Mandskaber eller gjør det umuligt at tilveiebringe Midler til de tilfældige og uforudseede Udgifter.“ Men heller ikke denne Sag er saa farlig, som man forestiller sig den; thi at Permitteringer altid ville finde Sted, og følgelig maae paaregnes, er en afgjort Sag, og ikke mindre vist er det, at de gjennem Permitteringer besparede Summer maae betragtes som tilfældige, der altsaa bør komme til Afdrag i det dertil anslaaede Beløb; hele Sagen er kun, at man antager Calculen over Besparelserne ved Permittering at være for streng; men hvoraf Følgen jo alene kan være, at den feilagtig paaregnede Indtægt gjennem Permitteringer maa anvises paa den almindelige Statscasse.
g) Den Bemærkning, at enhver enkelt bevilget Sum maa ansees saaledes knyttet til de Betingelser, hvorunder den er bevilget, saa at intet ansees bevilget, naar ei Betingelserne fyldestgjøres, og hvoraf Følgen er, at ingen Reorganisation til Armeens Udbedring kan finde Sted, er aldeles ugrundet, da det meget mere maa antages, at Kongen, der har høieste Commando over Armeen, kan gjøre hvilkesomhelst Forandringer han finder hensigtsmæssige, naar de kun ikke ere stridende imod Lovene eller overskride Bevilgningerne. Grunden til at Bevilgningerne have den Form, som de nu have, er aabenbart Beskaffenheden af de Storthinget forelagte Forslag eller Planer; men ved at anvise Midler i Overeensstemmelse med disse Planer er naturligviis Intet afgjort angaaende de Spørgsmaale til Forandringer i disse Planer, som vedkommende competente Authoriteter, uden at paabyrde Statscassen yderligere Udgift, maatte finde hensigtsmæssige.
