„Aa, hun snakket mest om at hun maatte faa sig en god kop kaffe,“ svarte Skarping. „Hun syntes nok ogsaa at ha nogen erkjendelse og alvorstanker, men hun hadde det altid saa travelt med disse verdslige ting,“ la han til.
Efter aftensmaten sat begge prestene ute paa verandaen i en fortrolig samtale. Mrs. Reierson og Mrs. Skarping holdt sig inde en stund, men snart kom ogsaa de ut med hver sin stol og satte sig ute paa verandaen. Barna sprang omkring og lekte, og ind iblandt maatte de rope til forældrene og spørre om forskjellig. „Var dette træ her da vi bodde her, papa,“ ropte Marie. „Ja, det træet plantet jeg som en bitte liten busk dagen efter du blev født,“ sa faren. Hun maatte bort og staa ved siden av træet, men hun fandt at det hadde vokset meget hurtigere end hun.
Saaledes gik tiden indtil solen dalte i en rødblaa sky i vest, og nattens stilhet la sig over aker og eng. Pastor Skarping bad da Reierson holde andagt, og saa gik alle tilsengs. „Det er underlig at gaa tilsengs engang til i Glenfield prestegaard,“ sa Reierson.
Den næste dag begyndte samtalemøtet. Samtaleemnet var den trange port, Matt. 7, 12—14. Pastor Reierson holdt indledningstalen over det opstillede emne. Det var et kraftig vidnesbyrd. Det blev ogsaa hans sidste tale i Glenfield. Han tok jo ogsaa del i samtalen siden i møtet, men det var kun korte vidnesbyrd. Pastor Reierson hadde skrevet sin indledningstale og ifølge beslutning senere i møtet, lot han den offentliggjøre i „Kirkebladet“,