Denne Digter maa vistnok, som Olrik mener, have
været fra Telemarken. Thi Telemarken er i Rings Hær
fyldigst repræsenteret af alle norske Bygder. Om alle Kjæmperne
fra Telemarken fortælles der Bedrifter. Og foruden
dem er der ingen anden navngiven norsk Kriger end Starkad,
der udfører noget Storværk; og der er den Forskjel,
at Starkad giver og faar Saar i Flæng, men Kjæmperne
fra Telemarken gaar seirrige ud at begge de Kampe, de
optræder i, og disse Kampe afgjør Slaget til Sigurd Rings
Fordel.
Braavalla-Kvædet er sandsynlig allerede i 1066 paa Kongens Skib blevet fæstet i to Former. Den ene mere norsk, den anden mere islandsk. Flere Sprogformer taler for, at Digtet blev optegnet af en Mand fra Øst-Telemarken, og at denne Form kom til Danmark, hvor den blev optegnet af en Skaaning. Det var denne halvt norske, halvt skaanske Form, som Saxo Grammaticus lærte at kjende. En anden Optegnelse, som var gjort af en Islænding, kom til Island og ligger til Grund for Fremstillingen i Sagabrudstykket.
Harald Hildetand er allerede i Digtet Hyndluljóð, som er ældre end Braavalla-Kvædet, sat i Forbindelse med Øst-Sverige og gjort til Datteren af den Kong Ivar Vidfadme, som havde erobret Sverige. Derimod nævner Hyndluljóð ikke Sigurd Ring og synes ikke at have kjendt ham.
Jeg skal her ikke nærmere underøsge, hvorledes Fortællingen om Braavalla-Slaget med Hensyn til sit Grundlag forholder sig til den virkelige Historie. Vi mangler Midler til med Sikkerhed at bestemme dette. Det er gjort sandsynligt, at Sigurd Ring er en uhistorisk Person og at han er opstaaet ved Misforsaaelse af de to danske samtidige
