I den nordiske Fortælling om det store Slag ved Dublin
maa Brian, ikke Sigtrygg Silkeskjæg, have været
Hovedpersonen.
Brian har i denne Fortælling sandsynlig ligesom i Njaals Saga været fremstillet som hellig; thi netop det Drag i det af Odins-Troen beherskede Sagn om Harald Hildetand, at han af Odin er gjort usaarlig, har vel været et af de Momenter, som gav Anledning til, at man paa ham overførte Sagnled fra den kristne irske Konge, hvis Legeme var helligt.
Den nordiske Fortælling om Clontarf-Slaget, som Braavalla-Slaget forudsætter, var altsaa en af en Kristen forfattet Brians Saga.
Af Efterligningen i Braavalla-Digtningen kan vi slutte, at den nordiske i Irland forfattede Brians Saga har, ligesom Njaals Saga, fremstillet Broder som en Troldmand, der havde været viet til den kristne Kirkes Tjeneste, men var bleven «Gudniding» og efter sin Død vilde komme i Helvede. Ogsaa dette viser, at den nordiske Brians Saga, som Braavalla-Kvædet forudsætter, har været forfattet af en Kristen. Denne nordiske Fortælling om Brian har i sin Omtale af Slaget udførligere fortalt om Brians Fald og Begravelse samt om hans Drabsmand Broder. Men den har blandt andet ogsaa nævnt Ellrics Søn eller Sønner, som var iblandt Nordboernes Forkjæmpere, og som i Slaget gik mod Irernes ypperste Kjæmpe, men fældtes af ham. Beretningen herom har i den nordiske Fortælling om Clontarf-Slaget, som i den irske, dannet et Hovedoptrin.
Denne nordiske Fremstilling har ikke været en Iærd eller tør krønike, men en folkelig Fortælling. Folketroen
