islandske Heltedigt sin typiske Form i de nordiske Nybygder i Britannien.
Den ældre Eddas Samling af Heltekvad begynder med et morgenfriskt Digt om Smeden Valund. Denne Sagnfigur har været kjendt ikke alene rundt om i Norden, men ogsaa hos de vestgermanske Folk, som kaldte ham Weland. Han var den ypperste Smed. Han havde smedet de bedste Sværde og de prægtigste Kvindesmykker. Han kom til en fremmed, grusom Konge, som lænkebandt ham hos sig ved at overskjære hans Knæsener. Kunstneren hævnede sig ved at myrde Kongens Sønner og vanære hans Datter. Saa fløi han bort paa Vinger, han selv havde arbeidet.
Dette episke Sagn er sandsynlig skabt af en frankisk Digter i 6te Aarhundred etter græsk-romerske Fortællinger om Vulcan, Dædalus og Theseus. Det vandrede i Digtform til England, hvor vi finder Digtets Indhold fremstillet paa et Skrin af northumbrisk Arbeide sandsynlig fra 8de Aarhundred.
Eddakvadet om Valund maa være digtet af en Nordmand fra Norges nordligste Bygd i Haalogaland. Han har hørt det nordengelske Digt og deretter selvstændig behandlet det gamle Sagn.
Han gjør Valund og hans Brødre til Finnekongens Sønner. Lader dem staa paa Ski og leve af Jagten som Finnerne der nordpaa. De bor ved en Sjø inde i Landet, hvor der er fuldt af Ulve og Bjørne. Der vokser Furu og Birk, som endnu i de indre Bygder af Finmarken. Digteren har deroppe seet Sangsvanen om Sommeren bygge sit Rede ved den øde Skogsjøs Bred.
Kvadet aabnes med Strofer, der fortæller, at de Svane-
