fiann, hvoraf Navnet Fenier kommer. Dette Korps skulde forsvare Irland mod fiendtlige Indfald. Naar Krig ei stod paa, var Jagt og Elskovseventyr Finns og hans Feniers vante Syssel. Deres Magt blev knust af den irske Overkonge i et Slag, som henlægges til Aaret 283 efter Kristus.
Over de irske Fortællinger og Vers om Finn hviler ikke det mystiske Slør som over Macphersons Digtning, det der fremkaldte Stemninger, som Goethes Werther har udtrykt i følgende Ord: «Hvilken en Verden, hvori den herlige fører mig ind! At vandre over Heden omsust af Stormvinden, som i dampende Taager bærer Fædrenes Aander ved Maanens dæmrende Lys.» Dog kan i det irske Sagn over Egnen hvile en Taage, som Trolddom har bredt ud, som vilder Foden og lamslaar Menneskets Kraft.
I de irske Fremstillinger fra 15de Aarhundred finder vi altsaa Ossiansagnet i et helt andet Lys end hos Macpherson. Men dette Sagn kar nvlig under Zimmers Argumentation undergaaet en ny og endnu mere overraskenden Metamorphose.
I de ældste irske Kilder fra Begyndelsen af 12te Aarhundred er, siger Zimmer, Finns Krigerskare fiann, Fenierne, ikke et Korps oprettet for at værge Irland mod fiendtlige Indfald, og et saadant Korps har aldrig existeret i den irske Historie. Fianna betyder i Irsk oprindelig Vikinger, nordiske Vikinger; det er efter Zimmer vort norske Ord Fiender, hvorom jeg tvivler. Finn Cumals Søn er i de ældste Sagn fremstillet som en Smaakonge fra Leinster, idealiseret efter de nordiske Vikingehøvdingers Forbillede.
Finn-Sagnet er opstaaet i Sydirland og har navnlig i 11te Aarhundred udviklet sig under stærk nordisk Ind-
