- Norske Studenter!
Med Glæde og Taknemmelighed har jeg været med paa Videnskabsselskabets Halvhundredaarsfest, som er bleven løftet ved vor Konges Deltagelse og ved Udtryk for Sympathi fra mange Sider, ogsaa fra de norske Studenter. Det maa være mig, som Videnskabsselskabets næst ældste Medlem, tilladt at udtale min Tak og Anerkjendelse til de Mænd, som har forestaaet og ordnet Festen, som ved den har virket med og talt.
Men jeg føler det tillige som en Pligt at fremsige en Epilog til Festen, for at vække et gammelt Minde til Live.
Da jeg Dagen etter denne Fest sad stille i mit Hjem, blev min Tanke urolig; den kunde ikke finde Hvile i Hjemmet. Min Hug fløi vidt mod Syd. Det bar over Alpernes Toppe ned til Kunstens og Historiens fagre Land. Elba saa jeg glitre hist ude i det blaa Hav. Det bar frem til Historiens evige Stad. Ja Roma er i Sandhed Historiens Stad; thi ingensteds har Historiens Elv rullet frem i saa bred og saa rig en Strøm, med saa vidt omspændende
