Østersjøens Strand til Schweiz’s Alper. Da blev dette Ord Tysk mere end et sprogligt og litterært Begreb, det blev et Ord, som fyldtes med dybt bevægende Kræfter ved Tanken paa fælles Trosfrihed.
Men hele denne religiøse Bevægelse fremkaldte blodige Krige, som bragte Nød og Elendighed gjennem lange Tider over Reformationens Hjemland. Riget var opstykket i Smaastater. Men Begreberne Tysk, tysk Sprog, tysk Kultur, fik gjennem Digtere og Tænkere altid større Fylde, rigere Begrebsindhold, inderligere Magt over Sindene, dog endnu ikke gjennemgribende politisk Betydning. Først maatte Tysklands Jord fra Vest mod yderste Øst trampes af Napoleons Soldater, først maatte Tysklands Riger taale Ydmygelsen i al dens Bitterhed. Da blev Navnet Tyskland for Preussere, Sachser og Bayrer et Samlingens og Frelsens Ord. I Tysklands Navn taltes fra Berlins Lærestole begeistrede Ord, som tændte Glød i de Unges Sind. I Tysklands Navn samledes de mange Smaarigers Mænd om Fanerne, i Tysklands Navn ryddedes Hjemmets Jordbund for Fiender.
Endnu gik der mere end et naivt Aarhundred hen førend Sæden modnede i den vaarsvangre Jord.
Da blev Tanken paa Enheden i tysk Kultur, i tysk Sprog og tysk Nationalitet det stærkeste Vaaben i Jernkanslerens Haand. Tysk Kultur, tysk Sprog, tysk Litteratur er den Dag idag Magter, som stærkere end noget andet Sammenbinder ikke blot alle dem, der hører til det samme Store tyske Keiserrige, men det er Magter, som har en ligesaa bestemmende Betydning for tyske Østerrigere og langt udenfor Keiserrigets Grænser.
