Hopp til innhold

Side:Populær-videnskabelige foredrag.djvu/115

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent


Indskrifterne paa Løven har i Tidens Løb lidt overmaade meget, saa at der ikke kan være Tale om med Sikkerhed at læse det hele. Mange Bøsseskud har rammet Løvens Sider der, hvor Runer var indridsede. Disse Skud har frembragt Fordybninger, nogle større end Kuglen. og derved er ikke faa Runer fuldstændig eller halvt forsvundne.

Forvitring og anden Ulæmpe har ogsaa ødelagt meget. Navnlig paa høire Side er paa lange Stykker den oprindelige Overflade ligesom flaaet af, saa at alle der ridsede Runer kun fremtræder i svage og usikre Spor.

Indskrifterne bestaar af to store Slyngninger og en mindre Række.

Paa venstre Side er der et forholdsvis enkelt Runebaand. Det løber ned ad venstre Forben, bøier sig ved Midten af dette opad henimod Løvemanken; bøier sig derpaa mod høire og fortsættes nedad Løvens Side. Kun tildels er Runerne i dette Runebaand indfattede i Rammelinjer. Fuldstændig adskilt fra dette Runebaand er en kortere Række med Runer ovenpaa Løvens venstre Baglaar.

Høire Sides Slyngning har lidt meget mere, om end enkelte Runer paa denne Side er bevarede i sin oprindelige Tydelighed. Denne Slyngning er mere sammensat og indviklet. Kunstneren har villet fremstille en stor Drage, som her bugter sig paa Stenen. Derhos tror jeg, at der til Indskriften paa denne Side hører endel Runer, som ikke er ridsede i Ormslyngninger.

Løvens Runer, af hvilke mange er Binderuner, er indridsede af flere forskjellige Mænd, men efter min Mening er de alle samtidige og Indskrifterne paa de to Sider hører sammen.