For det andet lader Indskriftens Indhold sig ikke forlige med Gregorovius’s Opfatning. I Indskriften siges det, at de nordiske Krigere, som indhuggede den, solgte mange af Grækerne som Trælle og at de plyndrede deres Land. Men Keiser Basilius’s Livvagt kunde ikke fortælle om sligt, da Keiseren var i Athen; thi det var en Udmærkelse, at han besøgte Athen, som han hædrede paa flere Maader.
Den norske Arkæolog Ingvald Undset, hvis tidlige Bortgang var et stort Tab for vor Videnskab, studerede disse Runeindskrifter i længere Tid. Efter hans Forslag gav det svenske Vitterhets-Akademi den danske Arkitekturmaler I. T. Hansen det Hværv at tegne Indskrifterne paany. Dette Arbeide blev udført 1885—1886. Tegningerne findes nu i Stockholm. Jeg har ved Sammenligning med Originalen fundet dem meget omhyggelige. Disse Tegninger er efter min Mening det vigtigste hidtil givne Bidrag til Indskrifternes Læsning, men de gjengiver dog ingenlunde alt, som man kan læse eller skimte paa Originalen, navnlig ikke paa høire Side.
Paa Grundlag af disse Tegninger har i nyeste Tid to svenske Mænd Lektor Kempff og Kancelliraad Fredrik Sander givet fuldstændige Tolkninger af Indskrifterne. Disse maa jeg erklære for at være i sin Helhed forfeilede, om end de nævnte Forfattere har givet en rigtigere Forklaring end Rafn af et og andet Ord. Men Sander har med varm og opofrende Interesse for Sagen fremmet vort Kjendskab til dette Mindesmærke ved paa egen Bekostning at lade tage en Gibsafstøbning af den hele Piræusløve og skjænke denne til Nationalmuseet i Stockholm, hvor den er opstillet.
