Denne Harald den høie antog Rafn for Harald Sigurdssøn, Olav den helliges Halvbroder og senere kjendt som norsk Konge under Navnet Harald Haardraade.
Paa Grund af denne Rafns Tolkning har saa siden en Række af Historikere i Tyskland og Grækenland fortalt, at Athens Havn mellem 1033 og 1043 blev erobret af Harald Sigurdsson, som anførte Væringer fra Byzanz. Men dette er bare Fabel og Fantasi. Navnet Harald den høie er ingensteds skrevet paa Løven. Hvor Rafn har læst dette Navn, staar der noget ganske andet.
I 1875 udtalte Prof. Montelius i Stockholm og jeg, som dengang ikke havde set Løven, uafhængig af hinanden, at Indskrifterne maatte være indridsede af en Mand fra det egentlige Svitjod, snarest fra Upland.
Runerne paa Løvens Sider er nemlig anbragte i Slyngninger, og paa høire Side er der ridset meget kunstige Ormslyngninger. I Norge brugtes ikke sligt. Kun fra Jæderen har vi enkelte Spor af Runeindskrifler i Ormslyngninger. Jeg paapegede, at Ormslyngningerne paa Piræus-Løven slutter sig til dem, som forekommer paa Svealands sædvanlige Runestene af den yngste Gruppe. Runebaandene er slyngede med større Frihed og Dristighed end paa en ældre Gruppes Stene. Slyngningerne krydser hinanden ved Midten af den Flade, som Runeindskrifterne omslutter.
At Runeindskrifterne paa Løven er forholdsvis sene, sluttede jeg fremdeles deraf, at Ordet þair (de) er skrevet med 
ikke med 
.
Jeg fremsatte derfor i 1875 den Mening, at Runeindskrifterne paa Piræus-Løven var indridsede ved Midten
