- Mine Herrer!
Jeg skal iaften tillade mig at fortælle Dem lidt om et Minde fra Italien. Nu ivaares var jeg i Venedig ti Dage sidst i April og først i Mai. Jeg kom fra Florents’s vidunderlige Ynde, og endda saa jeg Venedig med Glæde igjen. Det blaa Hav mindede mig om Norden. Det var som en Hilsen fra Hjemmet, da jeg ude paa Lidoen hørte Sjøerne slaa mod Stranden. Ogsaa mit Arbeide i Venedig bar mine Tanker nordover; thi jeg var der sysselsat med at studere de nordiske Runeindskrifter paa en Marmorløve foran Arsenalet.
Da jeg vidste, at jeg dertil maatte have Autoriteternes Samtykke, havde jeg i Forveien skrevet derom til Rom. Vor Gesandt Baron Budt havde med stor Velvilje ordnet Sagen for mig, og i Venedig gik det let. Vor Vicekonsul Ringler, Tyroler af Fødsel men gift med en norsk Dame, førte mig med den største Elskværdighed omkring til alle Vedkommende og jævnede alt for mig. De venezianske Autoriteter var Forekommenheden selv. En praktisk under-
