Ordet grés-Jærn forekommer foruden her kun paa et
eneste Sted i den gamle islandske Litteratur, nemlig i en
fabelagtig Fortælling, hvor det om et vidunderligt Sværd
heder, at det var gjort at grés-Jærn. Dette Ord maa
efter Sammenhængen betegne Jærn, som ved magiske
Midler var gjort vidunderlig haardt og seigt. Det er ikke
et oprindelig islandsk Ord, men kommer af det irske
gréss som betyder Kunstgreb. Paa flere Steder nævnes i
irske Skrifter Smedens tre gressa eller Kunster, nemlig
Kunsten at hærde, at polere og at hvæsse. grés-Jærn
betegner altsaa Jærn, som er hærdet ved underfuld Kunst.
Dette Ord har aabenbart været et fast Udtryk, som har
fulgt Fortællingen om Tors Reise til Utgardeloke, ligefra
denne blev digtet. Da Ordets første Led er irsk, saa
slutter jeg af Ordet grés-Jærn, at dette Motiv i Sagnet om
Utgardeloke og sandsynlig Fortællingen i sin Helhed er
digtet af en Nordmand, som har færdes blandt irsktalende
Mænd og forstaaet irsk Sprog. Det Motiv, at en Pose er
bunden med grés-Jærn, saa den ikke kan aabnes, maa
være hentet fra en irsk Fortælling; thi ellers vilde den
norsktalende Mand ikke have brugt dette Udtryk, som
ellers var ukjendt i norsk Sprog.
I Gylfaginning fortælles det, at Tor og hans Følgesvende den første Nat i Skoven søger Natteleie i et Hus, som i Virkeligheden er Jætten Skrymers Handske. Ogsaa dette Motiv er flere Aarhundrer ældre end Snorres Edda, thi det nævnes i Eddadigtene Lokadenna og Hárbarðsljóð. Paa alle tre Steder bruges Ordet hanzke. Men en Handske heder i det gamle norske og islandske Sprog ikke hanzke, men vǫttr eller glófi. Altsaa kan dette Motiv hverken paa
