Side:Per Sivle - Streik.djvu/7

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent

Hvo Tidernes Tegn en Smule forstaar,
han ser, at Arbeidernes Tid, den er vor;
med higende Trang de fra Vinter mod Sommer
i tunge Fylkinger endelig kommer,
stævnende frem, efter Brødres Eksempel,
mod Menneskerettighedernes Tempel,
slig, at Europas Grundvold idag
skjælver ved Træsko-Trinnenes Slag;
vi hører alt, de knaker, de gamle Planker,
naar de barkede Næver paa Porten banker;
vi hører fra tusen Tuseners Nød
Fordringen tordne: Retfærd og Brød!
— Og Rigerne dirrer, og Sindene bæver,
mens Stemmer sig samler, og Raabet sig hæver:
luk op, luk op! skyd Slaaen tilside!
luk op, før der sprænges! luk op itide!