under Armen. Ole og Olaves vilde endelig se, hvad Onkel havde i de Pakkerne; — nei, de maatte ikke røre! Og Hans Teodor gik først ind i Siderummet, hvor Stine sad og byssed sit Barn, og siden ud i Kjøkkenet til Svigerinden. Nu blev det hendes Tur at tage sig en Trip ud i Byen. Da hun vendte tilbage og satte det, hun havde med, fra sig paa Kjøkkenbænken, var Gutungerne straks om hende.
«Hva har du der i Koppen, Mor?»
«Det er Fløte, Barnet mit.»
Ole vilde opi med en Finger.
«Nei, vil du la være! — vi skal jo ha det tell Kaffen imorra.»
«Og det skal rigtignok smake godt, engang igjen!» sagde hendes Mand, som kom forat hente sig Vaskevand.
— Omsider havde alle i Huset stelt og pudset sig. — Og nu holdt Mor paa at rumstere med Madkogning ude i Kjøkkenet; men Gutterne havde hun jaget ind. Olaves sparked i Døren og skreg. Saa tog Far Riset ned. Olaves krøb ind under Bordet og forsøgte at fordrive Tiden med at furte; men det holdt han ikke ud, han maatte
