nærmere for paa Langestrands Politikammer; og der havde de — efter nogen Akkedas — bedt ham se indom igjen om etpar Dage. — Jo, da han saa kom, saa sagde de, at de havde faat Brev fra Kristiania; og i det Brevet stod der — blandt endel andet, som Anders Kroken ikke skjønte —, at «hu Oline hadde fast Plass hos en Prost,» stod der, — saa meget havde han da begrebet af det hele.
«Saa hu ble naa te noe lel, hu Oline, — som je alti har trudd!» — sagde Birte, med Glædestaarer i Øinene.
— Men at «Prostens» fulde Navn var Prostitutionen, — det vidste ikke Bagste-Birte.
Og hun fik heller ikke vide det, selv ikke efterat ud paa Vaaren den fulde Sandhed rygtedes hjem til Fonnedal. — Var det af Hensynsfuldhed, at Folk lod Rygtet gaa Moderens Øren forbi? Saa barmhjertig pleier dog ikke en hel Bygd at være, især hvor det er en gammel Fattigstakkar, det gjælder. Aa nei; — Sagen var den, at endnu inden Vintren var omme laa hun gjemt inde paa Fonnedals Kirkegaard.
— — — Men hvordan det gik til, at Oline Larsen efter omkring to Aars Forløb kom bort fra sin faste Plads hos hin «Prost» i Kristiania,
