til Damp; — det var Bagste-Birtes Uskyld og Ungdom, som gik op i Røg.
Nogle Maaneder efter havde hun en Datter ved Brystet.
Og den vesle Jenten var ikke mere end godt og vel fjorten Dage gammel, før hun fik en liden Bror, — som da rigtignok ikke Bagste-Birte var Mor til.
Men Dragon-Lars lagdes ud som Far til dem begge, — de blev endda døbt i samme Vand; og Jenten fik Navnet Oline.
Bagste-Birte var atter paa Vandring fra Bagstefjæl til Bagstefjæl Bygden rundt — med Kjævle under Armen og Oline paa Ryggen.
Og hun kjævled sig og Datter sin frem gjennem Livet, Dag for Dag, fra Aar til Aar — indtil Oline omsider var sluppet frem for Præsten.
Hun var vakker, Jenten, rigtig vakker endog.
«Aa ja, hu lyg se kje Far te, hu!» sagde Folk.
Og det var nok ikke bare af Ansigt, hun slægted Far sin paa. Hun havde hele Opvæksten fremover vært en vilter, ustyrlig Jentunge, som altid var rede til Skøi og Leven; men til at arbeide havde hun hverken havt Lyst eller Sta-
