Side:Per Sivle - Streik.djvu/47

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er godkjent


«Hu skal staa!» svarte Oscar Andrésen.

Men Vandet steg høiere — stadig høiere, Broen skalv i alle sine Fuger, og de vippende Isstykker sendte allerede Skumsprøit efter Skumsprøit opunder og over den. Der lød en forvirret Blanding af Gnissen, Smæld og Drøn, Vandsus og Menneskestemmer. — Og Vandet steg, — det tog paa at flyde ind over Bredden ved det vestre Brohode, hvor Gaden laa lavere end Broen.

«Naa blir det jagu det likeste, at vi prøver aa kappe Brua, mens vi kan!» sagde Maskinist Kristensen.

«Neigu gjør vi ei!» skreg Oscar Andrésen; — «kaste mine ti Tusen Specier i Vanne! — er du gal, Mann! Hu greier det nok, skal vi se! — hu skal greie det!»

Vandet rulled nedover Gaden, flød ind gjennem Kjælderluger og Gangdøre i de lavt liggende Rækker af Træhuse, som omtrent udelukkende var beboet af Arbeidere og Høkere. Og der reiste sig et Forfærdelsens Skrig — Kvindfolk og Mandfolk og Unger skreg — og Skrigene samled sig i det hundredrøstede Raab: «Kapp Brua! — kapp Brua

Flomstrømmen i Gaden vokste med rivende Hastighed, førte Isstykker med sig, ja endog