— «Anfald med Bajonetten! — fremad marsch!»
De jog en hujende, hylende Masse foran sig bortover Torvet. Men Puksténs-Bombardementet vedvarte. Der blev stadigt hentet frisk Ammunition fra Oplagsstedet nede ved Kaien. Kjærringer og Jenter hjalp til — bar Pukstén i Tørklær og Forklær.
— En ældre, sværtbygget Mand gjorde sig især bemærket. Hans Kast traf med en farlig Sikkerhed og Kraft, der han, retirerende for Bajonetterne, alt i êt vendte sig, greb ned i Trøielommen og afleverte en Sten. — Det var ingen anden end Herregud i Kaalrabien.
«Se til at faa Has paa den gamle Satan der!» raabte den øverstbefalende, Premierløitnanten.
Det var ikke mere end som saa, at han fik i udtalt, før et af Herreguds Projektiler traf ham i Hodet, saa han besvimet faldt om.
«Skytterlinje paa Stedet!» kommanderte Sekondløitnanten. 10 Soldater fik Befaling til at skyde Signalskud. — «I Veiret læg an! — giv Fyr!»
Og de gav Fyr.
Saa en ny Salve i Beredskab, dennegang med 4 skarpe Patroner.
