«I Lovens Navn, jei arresterer Dere som
voldelige Oprørere mod den lovlige Orden, — i
Henhold til Politiforordning af 19de Mai forrige
Aar, Paragraf — — —»
Længer kom han ikke; thi i samme. Øieblik spratt Stensen op og bused mod ham
I et Nu var alt i det Voldsomste Røre. Stensen og Ruberg vælted sig paa Gulvet i en Omfavnelse som Kat og Hund, og over dem laa der to Politikonstabler og tre Sabelmænd, som forsøgte at skille. Bordet væltedes, Flasker og Glas knustes, saa Øl og Brændevin flommed sammen bortover Gulvet og blanded sig med Blod af de kjæmpende, — alt under Støi og Skraal, saa Huset rysted.
Endelig efter den mest fortvilede Modstand var da de fire Syndere overmandet; Taug blev skaffet tilveie, og man bagbandt dem. — De var stygt tilredt — især Stensen. Klærne hans Var flænget, han blødte af Næse og Mund foruden af Glasskaar-Saar paa Hænderne, og paa den ene Side af Halsen havde han en Skramme efter en Sabel. Men heldigvis for ham var Skrædder Monsens spinkle Arm en alt andet end kraftig og Øvet Sabelsvinger. Et endnu større Held var det, at i den Stand og Stilling, Borgerkorpsets
