Denne siden er korrekturlest
Sypigen græd, som skulde hendes Bryst
sprænges. — Hun folded Hænderne og stammed
gjennem Graaden:
«Aa ja, Gud ske Tak, at vesle Martine er saa godt gjemt! — jei har mere enn nok med aa berge Maten i Munnen tell Veslebror. Men ham vilde jei naa gjerne faa Lov aa beholle, allikevel.»
