og Vendt sig, saa han halvt var kommen til at staa med Ryggen mod Kisten. Men endda hjalp det ikke. Han maatte derfor — meget mod sin Vis ved godt betalte Begravelser — bryde af med en kort Bøn, hvorpaa han, lidt hurtigere end hans Værdighed og Kjole strengt taget tillod det, kom sig et Stykke bort og pusted ud.
Kisten blev sænket i Graven, Provst Carlsen maatte atter deran for at aflevere de tre Skuffer Jord. Og da Sangens sidste Toner døde hen, gik ên efter ên af Følget op paa Gravhaugen, bøied sig et Øieblik udover, saapas at Kransene paa Kistelaaget skimtedes; Kirkeklokkerne taug. — Og saa var Langestrand færdig med Bertel Talleberg.
— Restauratør Holte og Skomager Paulsen gik sammen ud Kirkegaardsporten.
«Kom naa,» sagde Holte, «saa gaar vi hjem tell mei aa tar vors et realt Glas Øl tell aa skylle Halsen med.»
«Neigu om jei har Tid, du, — jei maa ,hjem og sy Sko.»
«Hva er det, som staar saa paa idag, da?»
«Inte noe anna en at jei saa fort som muli vil fortjene mei tyve Kroner ekstra, for aa sætte i Banken.»
«Hoffør det, da?»
