Denne siden er ikke korrekturlest
- det grøsser i ungskogens mylr og mængde!
- (giver sig til at kviste stammen; på engang lytter han og står stille med hævet økse)
- Der er nogen efter mig! – Nå, er du slig,
- du Hægstadgubbe; – du farer med svig.
- (dukker bag træet og kiger frem)
- En gut! Bare en. Han tykkes skræmt.
- Han skotter omkring sig. Hvad har han gemt
- under trøjen? En sigd. Han standser og glytter, –
- lægger næven tilrette på en skigard-stav.
- Hvad er det nu? Hvorfor står han og støtter-?
- Uf da! Hugg han ikke fingeren af!!
- Hele fingeren af! Han bløder som en stud. –
- Der setter han på sprang med næven i en klud.
- (rejser sig)
- Det var fanden til krop! En umistelig finger!
- Helt af! Og det uden at nogn ham tvinger.
- Håhå, nu mindes jeg -! Det er den eneste
- Måde at fri sig fra kongens tjeneste.
- Så er det. De vilde ham i krigen skikke;
- og gutten, forstår sig, vilde nødig afsted. –
- Men hugge-? For altid skille sig ved -?
- Ja, tænke det; ønske det; ville det med, –
- men gøre det! Nej; det skønner jeg ikke!
- (ryster lidt med hovedet; så går an til sit arbejde igen)
- (En stue nede hos Åse. Alting er i uorden; kister står åbne; gangklæder ligger spredte omkring; en kat i sengen. Åse og husmandskonen i travelt arbejde med at pakke sammen og lægge tilrette.)
ÅSE
- (
