Denne siden er ikke korrekturlest
- (Dybt inde i barskogen. Gråt høstvejr. Snefald. Peer Gynt står i skjorteærmene og fælder gavntømmer.)
PEER GYNT
- (hugger på en stor furu med krigede grene)
- Å-ja, du er sejg, du gamle kall;
- men det båder knapt, for du stpr for fald.
- (hugger igjen)
- Jeg ser nok, du har en ståltrådsærk;
- men jeg flænger den, jeg,m var den aldri så stærk. –
- Ja, ja; du ryster din krogede arm;
- det er rimeligt nok, du er arg og harm;
- men lige fuldt så skal du i knæ –!
- (bryder med engang tvert af)
- Løgn! Det er bare et gammelt træ.
- Løgn! Det er ingen stålklædt knark;
- det er bare en furu med sprukken bark. –
- Det er tungvindt arbejd at hugge tømmer;
- men fandenskab når en både hugger og drømmer. –
- Det skal væk, dette her, – at stå i tågen
- og væve sig bort lyslevende vågen. –
