Side:Peer Gynt.djvu/42

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


PEER GYNT

Det var plent som en hører en humle.

JENTE

Har du ham endnu i nødden?

PEER GYNT

Nej,
nu er den djævel strøgen sin vej.
Det er hans skyld at smeden har lagt mig for had.

EN GUT

Så, du?

PEER GYNT

Jeg gik til smidjen og bad
han vilde knække den nøddeskallen.
Det lovte han; lagde den bort på pallen;
men Aslak er nu så hårdhendt, han; –
og stødt så skal han nu bruge slæggen –

EN STEMME FRA FLOKKEN

Slo han fanden ihjæl?

PEER GYNT

Han slog som en mand.
Men fanden hyttede sig, for som en brand
tvers gennem taget og kløvte væggen.

FLERE

Og smeden -?

PEER GYNT

Stod der med stegte hænder.
Siden den dag var vi aldri venner. (almindelig latter)