Hopp til innhold

Side:Peer Gynt.djvu/255

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Husk på, man kan være på to slags vis

sig selv; være vrangen eller retten af kjolen.
De ved, man har nylig fundet på i Paris
at gøre portræter vad hjælp af solen.
Enten kan man direkte billeder give,
eller også de såkaldte negative.
De sidste får omvendt lys og skygge,
og synes for almindelig øjne stygge;
men ligheden hviler dog også i dem,
og det gælder ikke andet, end at få den frem.
Har nu en sjæl sig fotograferet
i sit levnets førsel ad negativ vej,
så blir ikke pladen derfor kasseret, –
man skikker den ganske simpelt til mig.
Jeg taet den da for mig til fortsat behandling;
og ved passende midler sker en forvandling.
Jeg damper, jeg dypper, jeg brænder, jeg renser,
med svovel og med lignende ingredienser,
til billedet kommer, som pladen skulde give,–
nemlig det, der kaldes det positive.
Men har man, som De, visket halvt sig ud,–
så nytter hverken svovel eller kali-lud.

PEER GYNT

Altså, til Dem må man komme som en ravn,
for at gå som en rype? Tør jeg spørge, hvad navn
står der under det negative kontrafej,
som De nu skal føre over på positiv vej?

DEN MAGRE

Der står Peter Gynt.

PEER GYNT