Side:Peer Gynt.djvu/247

kanske falde svært at få det bevist.

Jeg betragter den del af sagen som forlist.

Men nylig, da jeg vandred her så ensom på moen,

følte jeg et tryk av samvittigheds-skoen;

jeg sagde til mig selv: du er dog en synder –

KNAPPESTØPEREN

Nu lader det jo, som du forfra begyder –

PEER GYNT

Aldeles ikke; jeg mener en stor;

ikke blot i gerning, men i lyster og ord.

I udlandet har jeg levet forbistret –

KNAPPESTØPEREN

Kan være; men måtte jeg så se registeret?

PEER GYNT

Ja, und mig blot frist; jeg vil søge presten,

og skrifte i en fart og bringe dig attesten.

KNAPPESTØPEREN

Ja, bringer du den, så er det jo klart,

at du blir for støbeske-historien spart.

Men orderen, Peer –

PEER GYNT

Papiret er gammelt;

det hidhører visst fra et ældre datum; –

det var engang jeg leved så slapt og vammelt,

og spilled profet og trodde på fatum.

Ja, får jeg så prøve?

KNAPPESTØPEREN

Men –!

PEER GYNT

Kæ