Side:Peer Gynt.djvu/221

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Han for over havet til et fremmed land;

der gik det ham ilde, som en vel kunde tænkt;
nu er han for mange år siden hængt.

PEER GYNT

Hængt? Se, se! Det var det, jeg vidste;
salig Peer Gynt blev sig selv til det sidste.
(hilser)
Farvel, – og mangfoldig tak for idag!
(går nogle skridt, men standser igen)
I glade gutter, I væne kvinder,
vil I høre en skrøne til vederlag?

FLERE

Ja, kan du nogen?

PEER GYNT

Der er intet til hinder.
(Kommer nærmere; der glider ligsom en fremmed mine over ham)
I San Franzisco jeg grov efter guld.
Hele byen var af gøglere fuld.
En kunde gnide på fiol med tærene;
en anden kunde danse spansk halling på knæerne;
en tredje, hørte jeg, gjorde vers
mens hans hjerneskal blev boret igennem påtvers.
Til gøgler-stævnet kom også fanden;
vilde prøve sin lykke, som så mangen anden.
Hans fag var det: på en skuffende vis
at kunde grynte som en virkelig gris.
Hans personlighed trak, skønt han var ej kendt.
Huset var fuldt og forventningen spændt.