Hopp til innhold

Side:Peer Gynt.djvu/217

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Ja, sandt; men du var nu aldri kræsen.

DEN SØRGEKLÆDTE

Bare hun ikke taer døden ved næsen –

DEN GRÅKLÆDTE

Kom, svoger! En dram, for svogerskabs skyld!

DEN SØRGEKLÆDTE

Fanden være svoger! Du væver i fyld –

DEN GRÅKLÆDTE

Å, sludder; blodet er aldri så tyndt,
en kender sig altid i slægt med Peer Gynt.
(Trækker afsted med ham.)

PEER GYNT

(sagte)
En træffer nok kendinger.

EN GUT

(råber efter den sørgekledte)
Salig moer
kommer efter dig, Aslak, hvis du svælget fugter.

PEER GYNT

(rejser sig)
Her gælder nok ikke agronomernes ord:
jo mere en roder, des bedre det lukter.

EN GUT

(med et bjørneskind)
Se katten på Dove! Ja, bare felden.
Det var den, som jog troldet på julekvelden.

EN ANDEN

(en rensdyrskalle)