Hopp til innhold

Side:Peer Gynt.djvu/162

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Nu er du koket!

Tænk, hjem! Til svigerfaer! Det var net!
Vi gale fugle, af buret fløjne,
tør aldri mere komme ham for øjne.
Desuden, min unge, på samme sted
bør man ikke for længere til slå sig ned;
man mister i agt, hvad man vinder i kendskab; –
især, når man kommer som profet eller sligt.
Flygtigt skal man vise sig, gå som et digt.
Det var s'gu på tid at besøget fik endskab.
Det er vaklende sjæle, disse slettens sønner; –
tilslut vanked hverken virak eller bønner.

ANITRA

Ja, men er du profet?

PEER GYNT

Jeg er din kejser!
(vil kysse hende)
Nej, se hvor den lille hakkespæt knejser!

ANITRA

Giv mig den ring, som sidder på din finger.

PEER GYNT

Tag, søde Anitra, det hele pøjt!

ANITRA

Dine ord er sange! Lifligt de klinger!

PEER GYNT

Saligt, at vide sig elsket så højt!
jeg vil af! Jeg vil lede hesten, som din slave!
(rækker hende ridepisken og stiger af)
Se så, min rose, min dejlige blomst;