spørger Hofgaard ham, hvor han havde været, og fik da vide, at han kom fra Otto Løvenskjold. Hofgaard iler derhen for at faa rede paa Sagen, men finder Løvenskjold i samme Tilstand, og Værelset fuldt af Tobaksrøg. Nu kom Sandheden for Dagen; disse to unge Mennesker havde syntes, det var en saa ubodelig Skam for dem, at de ikke kunde røge sammen med sine Kamerater, og de havde nu foresat sig, at de vilde lære det og vænne sig dertil. Men Lærepengene var for dyre, de smagte aldrig Tobak siden.
Da han, som ovenfor sagt, var nødt til at informere, og dertil var ivrig optaget af videnskabelige Sysler, gik det ikke saa hurtig med Embedseksamen; en Gang tænkte han ogsaa paa at studere Filologi; men han foretrak dog det juridiske Studium, da han syntes, det gav ham bedre Forkundskaber til Fædrelandshistorien.
I det sidste Aar læste han uafbrudt; den eneste Opkvikkelse han havde under Læsningen, var at spise mørkt Puddersukker, som han nød i Theskevis; han har fortalt, at han kunde fortære indtil et Pund om Dagen.
Der skal have været et merkeligt Kaos af Bøger paa hans Bord, men han vidste dog altid, hvor han skulde finde, hvad han behøvede; der var en Orden i al denne Uorden, for hans gode Hukommelse kom ham ogsaa her tilgode. Han vidste paa en Prik, hvilket Pagina han skulde slaa op; hans Hukommelse var saa overordentlig,
