Side:P. A. Munch - Samlede Afhandlinger 1.djvu/322

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

þar a landi en 3die hidtil i Codex ikke forekommende Haand, hvis Skrifttræk og Retskrivning har et nyere Udseende, end Hauks egen. Et Facsimile af den Side, hvor Haandomskiftningen forekommer, er meddeelt i Antiqv. Americanæ, Pl. iiij. Dog kan denne Haand, uagtet sit nyere Udseende, ikke antages for yngre end Hauk, siden dennes Haand efter 1½ Blad atter tager ved, slutter Sagaen og fortsætter dernæst lige til Bogens Ende. Det maa saaledes være en anden, ligeledes islandsk Secretair, han her har benyttet.

10. Det næste Stykke er den i Fornm. S. 3die B. meddeelte þáttr om Harald Haarfagres Skalde, paa ½ Side, 2 Blade og 1½ Side, heelt igjennem med Hauks Haand, men Skriften er her mange Steder saa godt som ulæselig.

11. Det sidste Stykke med Hauks Haand, paa ½ Side og 3 Blade, er den þáttr af Upplendinga konungum, der er aftrykt i Langebeks Scriptores, Vol. 2, og forsynet med et Facsimile der, hvor daarligt det end er, dog giver et ret ordentligt Totalbillede af Skriften.

Paa de følgende 4 Blade findes Noget af religiøst Indhold, skreven med en fra alt det Øvrige noget forskjellig Haand. I sine egenhændige Optegnelser kalder Arne Magnussøn dette „Ur Adams-bók“. Dernæst følger etslags Grundtegning af Jerusalem, lignende den, der er meddeelt i Werlauffs „Symbolæ ad geographiam medii ævi“.

Endelig slutter Bogen med eet Blad og ½ Side, paa hvilke det gamle Eddadigt Völuspá findes afskrevet med en stor, ikke synderlig smuk Haand, vistnok betydelig yngre end Hauks Tid. Ogsaa pergamentet er her saa forskjelligt fra Bogens øvrige Deel, at man skulde fristes til at antage dette Stykke senere tilheftet. Det er denne Afskrift af Völuspá, som findes aftrykt i den store Udg. af den ældre Edda, 3die Bind.[1]

Det er ellers at merke, at ifølge Arne Magnussøns egenhændige Optegnelser i Cod. 435 qv. var Bogen, da han fik den, anderledes indbunden. Han opregner her stykkerne i følgende Orden:

Ur Landnamabok og Kristindomssögu fragmenta nøkkur. (Man seer, at han her har regnet Nr. 371 som en Deel af samme Bog.) Geographica quædam et physica. Theologica quædam ex sermonibus Augustini. Varia, atque inter ea Astronomica quæ-

  1. [og i Bugges Udgave S. 19–26 (med Facsimile) cfr. Fortalen S. XXII].