Den heraldiske Figur er aabenbart hentet fra hans Navn. Forresten er hvert af disse Sigiller aftrykt med forskjelligt Stempel og ikke ganske overeensstemmende i Forziringerne. Det ene, som er større, har nedenfor Tværbjælken aldeles glatte Felter; derom læses Indskriften S’*HAVKONIS FIL(II ER)LENDI. Det andet, mindre, har Feltet underneden opfyldt med korslagte Zirater. Om det mindre har ingen Indskrift været.[1] De ere begge nu noget beskadigede.[2]
Hauks litterære Celebritet er i Særdeleshed opstaaet ved hans Bearbeidelse af Landnamsbogen, hvilken Bearbeidelse derfor og stedse har ført hans Navn. Allerede Arngrim Jonsen omtaler, at han af den anseede Høvding Are Magnussøn havde haft Hauksbók til Laans (Specimen Islandiæ historicum, Amstelodami 1642, S. 154). Ogsaa Bjørn Jenssøn paa Skardsaa havde Hauksbók, af hvilken han gjorde flere Uddrag. Siden lod Biskop Brynjolf Sveinssøn Hauksbók afskrive ved Presten Jon Erlendssøn paa Villingaholt, og denne Afskrift har man endnu. Originalen derimod var længe forsvunden, indtil Arne Magnussøn fik fat paa den, dog desværre i en yderst beklagelig Tilstand, idet nemlig af den hele Bog, der havde indeholdt baade Landnáma og Kristnisaga, kun 14 Blade vare tilbage, og selv disse 14 Blade fik han fra forskjellige Kanter. I sine egenhændige Optegnelser (Cod. 435 qv.) udtrykker han sig selv saaledes derom:
„Landnámubókar blöd þesse, ok hin ur Kristindómssögu hefi eg flestöll feinged frá Sira Olafi Jónssyne, enn fader Sr. Ólafs (Sr. Jón Torfason á Stad i Súgandafirdi) feck þesse blöd hiá bónda einum þar i Stadar sókn (over disse Ord, som ere understregede: vestra nærre sier) og tók þau til fullz i sundur, hvert fra öðru, utanum qver. nockur af þessum landnámu blödum hefi eg feinged annnarstadar ad enn frá Sr. Ólafi (i en anden Notits siger han: 4 blöd hefi eg feinged úr ymsum stödum á Islandi, post 1702). Eg sá ad þesse blöd attu framanvid þetta
- ↑ [Et bedre Aftryk i Rigsarkivet af det andet Segl (efter Dipl. I. 220) viser, at dette har haft Indskrift og størrelse som det første; Ziraterne i det nedre Felt er Blomster, ikke korslagte Streger].
- ↑ Afbildninger af Seglene findes i „Samlinger til det norske Folks Sprog og Historie“, 4de Bind S. II, Fig. 201 og 202. Dog ere nye Afbildninger tagne af selve Sigillerne [til Annalerne 1847 (S. 179 og 180) og til Antiquités Russes, 1ste Bind, S. XXIII].
