Side:P. A. Munch - Samlede Afhandlinger 1.djvu/309

flere Magnater skal have været kaldt over fra Island til Norge om Vaaren 1318, da Skibsfarten begyndte,^[1] synes paa Grund af det Anførte lidet trolig, thi naar han i Januar 1318 var i Oslo og ved Iisløsningen samme Aar var paa Island, maatte han have gjort en Skyndtour derover i Februar eller Marts, hvilket ei er rimeligt, saamegetmindre som man om Sommeren atter gjenfinder ham i Oslo og en saa høitstaaende Mand som han vel maatte antages at være for nøie bekjendt med Regjeringsanliggenderne, til ei at vide, at den farlige og møisommelige Vinter-Reise til Island ikke vilde vorde ham til noget Gavn, da han saagodtsom strax ved Ankomsten skulde reise tilbage igjen. I den hele Mellemtid fra 1308 til 1316, navnligen i de Aar, hvori han udtrykkelig nævnes, nemlig 1306, 9, 13, synes han at have beklædt det omtalte Lagmands-Embede, uden at være afløst af nogen anden, medmindre det skulde have været paa hans korte Islandsreiser i 1306 og 1308. Den i „Grønlands historiske Mindesmærker,“ 1ste Deel, S. 35 fremsatte Indvending, at Gunnar Hjarandasøn i Diplomer fra 1310 og 12 udtrykkeligen kaldes Lagmand for Bergen og Gulathing, grunder sig paa en Feiltagelse af Dateringen, hvortil den Omstændighed, at Kongerne Haakon V Magnussøn og Haakon VI Magnussøn bære samme Navn, let kan give Anledning. Gunnar Hjarandasøn var nemlig Lagmand mellem Aarene 1361 og 1379, og da de fleste Breve dateredes efter Kongens Thronbestigelse, kan man let komme til at antage et Par Breve fra 1366 og 1368, eller fra Kong Haakon den Yngres 11te og 13de Aar, for at være udstedte i 1310 og 1312, eller i Haakon den Ældres Regjeringsaar af samme Tal. Sidst i Juni eller først i Juli 1319 var Hauk blandt de Mænd, der i Oslo sluttede den foreløbige Forening med de svenske Befuldmægtigede om Magnus Erikssøns Kongevalg.^[2] Imidlertid skal Hauk i 1319 og 1320 atter have været Lagmand paa Island, dog saaledes at hans Søn Erlend i det første Aar vicarierede for ham.^[3] Men allerede i 1321 og 1322 fremtræder han atter som Gulathings

1. Isl. árbækr, I. S. 39.
2. Samlinger til det norske Folks &c. 5 Bd. S. 521–525.
3. Isl. árbækr, S. 41, hvor det heder: fóru þeir nú utan um sumarit, Árni, biskup i Skálholti, herra Ketill ok Snorri lögmaðr, en þeir höfðu lögsögu (hyggja vitrir menn at verit hafi í umboði Snorra ok Hauks) Grímr Þorsteinsson ok Erlendr Hauksson, hann bjó at Upsum í Svarfaðardal ok hafði lögsögu fyrir norðan. – Rimeligviis var det Kongens Død og Anliggenderne i den Anledning, som holdt Hauk tilbage i Norge.