Shl.), i eitt, el. ti eitt (Sdm.); alt mæ eitt (Østerd.), mæ ein Gꜳng (Helg. og flere).
einka (enka), adj. (el. gen.), udmærket, uden Lige. Eit enka Veir: et udmærket gunstigt Veir. Sdm. (sjelden). Isl. einkar, af eink, noget særegent. Et Verbum: einka (fraskille, sætte i eenlig Stand) mangler, men burde haves.
ein-knept, adj. om Klæder med een Rad Knapper; modsat: tviknept. Tell.
einkom, adv. ene og alene, uden noget andet. Han reiste einkom ette dæ ɔ: kun for den Sags Skyld. Hedemarken og fl. — Sv. enkom. Jf. einslest.
ein-kvar, adj. (pron.) nogen, en vis, en eller anden. I masc. einkvar, og inkvar (Guldbr.), inkor (Sogn), einkvann (Helg. Tr. Stift, Sdm. og fl.), einkonn og inkunn (Sogn, Gbr.). Andre St. einkver, einkven, unkvæn. G. N. einnhverr; acc. einnhvern. I femin. eikor, einkor, inkor. I neutr. eitkvart (Sdm.), einkvart (Helg.), inkvart, inkort. — I Gbr. og Sogn synes den Forskjel at finde Sted, at Ordet som Adj. hedder: einkor (einkvar) og som Subst. einkonn (inkunn). Einkvar Dagjen: en og anden Dag; ogsaa: en af disse Dage. (Guldbr.). Einkvann Staden: et eller andet Sted. (Sdm.). Da kjem einkonn: der kommer En. (Sogn). Døm skaut inkvar Fuglen: de skjød en og anden Fugl. (Gbr.). Eitkvart Slag: en eller anden Ting. (Sdm.). Inkort ar’e: et af disse Aar. (Gbr.). einkvann-sinne: en og anden Gaang. Sfj.
einlita, og einlitt (aab. i), adj. eensfarvet, som kun har een Farve.
Einmenning, m. Værktøi, som kan bruges af een Person alene. Sjelden.
einrꜳden, adj. eneraadig, som raader alene; ogsaa: herskesyg. Sjelden.
einrjøden, adj. bruges i Sdm. paa nogle Steder med Betydning af: eenfoldig.
Einrom, n. Eenrum.
eins, adv. eens, ligedan. D’æ alt eins: det er alt ligedan. like eins: netop ligedan. like eins: netop ligedan. Et andet eins, har man i Talemaaden: eins Ærend (i B. Stift). f. Ex. Han kom eins Ærend ette di ɔ: han kom alene for den Sags Skyld, uden noget andet Ærinde, Altsaa det samme som einkom og einslest. einskils (einskjels), adv. een for een. drikke einskjels: lade en Skaal gaae rundt saa at enhver drikker ligemeget. Tell. Sætersdalen. Einskilskopp, m. en liden Skaal som kan uddrikkes paa een Gang.
einskilt, adj. enkelt, særskilt, for sig selv. Sogn, Hard. (Sv. enskilt).
Einskjefta, f. uldent Tøi som er vævet paa den simpleste Maade, nemlig med enkelte Traade (ikke parviis), og med et enkelt Par Vævskafter. B. Stift. Modsat Tviskjefta eller Vadmaal. Jf. Skaft.
einsleg, adj. 1) alene. Han gjekk einsle’: han gik alene, uden Følge. Guldbr. Ellers kun om et Ophold eller en Forbliven: eensom, eenlig, i eenlig Stand. Alm. 2) om et Sted: eensomt, øde, kjedeligt.
einslest (for einsleides?), adv. alene for en enkelt Sag (= einkom, eins Ærend). Østerd. I Ørk. einslestom.
Einstabbe, m. Ørnebregne (en Væxt), Pteris aqvilina. Hedder ogsaa Einstabb (Tell. Mandal), Einestabb og Einstablom (i Sdm.). I Tell. skal det ogsaa hedde: Einstape. Jf. Korsblom.
einstad (einsta), etsteds.
einstaka, adj. 1) eenlig, afsondret, isoleret. Nhl. I Guldbr. og Ørk. einstaakaa (Sv. enstaka). 2) enkelt, eneste; især om en Gaard med kun een Familie. Søndre Berg. Isl. einstakr.
Einstig, m. en smal Sti, som kun kan betrædes af En ad Gangen. Sjelden.
einstira, v. n. (e — te), stirre længe og uafbrudt paa det samme. Tell. Gbr. I Helg. einstara. Ellers: naudstira, meinstira.
Einstø(d)ing, m. enestaaende Ting eller Person. Saaledes: a) et enkeltstaaende Træ; ogsaa et Træ som ikke har Grene eller Kløfter. Tell. Buskerud. b) et eenligt Dyr; oftest om Heste. Ørk. c) en eenlig Person, En som har Huusholdning og Arbeide for sig selv. Tell. (Einstøing). Hard. (Einstø’ingje). Sv. enstöding).
einsynt, adj. som kun seer med det ene Øie. Isl. einsýnn.
eintenkt’, adj. eenfoldig, kortsynet, som kun seer Tingene fra den ene Side.
eintom, adj. ledig, ikke fyldt eller belæsset. Han kjørde eintome Sleen. Mandal.
Ein-tre, n. en eenlig Træstamme som tjener til Bro over en Bæk. Tell.
eintruen, adj. godtroende, umistænksom, ligefrem. Valders og fl.
eintrædd, adj. om en Væv hvori Rendegarnets Traade ligge enkelte (ikke parviis). Modsat tvitrædd. Tr. Stift.
