dragjen, adj. om Børn, som lege med allehaande Huusredskaber og saaledes trække dem bort fra sin rette Plads.
Dragkista, f. Kiste med forskjellige Skuffer.
draglaus, adj. (Baad) som mangler Straakjøl.
Draglykkja, f. Sløife, Dragknude.
Dragmoskje, m. en Maske, som er urigtig knyttet og derfor let opløses.
dragna, v. n. (a — a), 1) strækkes ud, blive længere (= togna), om Reb. 2) om Baand og Knuder: løsne, svigte, faae et Slid eller trækkes ud ved et Ryk. Meget brugl. vestenfjelds; ogsaa i Gbr. og fl. 3) figurlig om Mennesker: give efter, føie sig lidt, gjøre en Indrømmelse.
dragsa, v. n. (a — a), slæbe, drage eller bære med Møie. Shl. Sdm. og fl. Hedder ogsaa drassa og drasla.
dragsen, adj. besværlig, tung at haandtere. Ellers: drassen og (i Nhl.). dreissen.
Dragseng, f. en Seng, som kan udtrækkes og sammenskydes. I Tr. Skuvseng.
Dragsmaal, n. Brydning, Kamp, Dyst. Søndenfjelds (Hall. og fl.).
Dragsmun, m. en liden Eftergivelse eller Indrømmelse. Sjelden.
Dragstr, m. Trækken; Bortdragen af Arbeidsredskaber o. s. v. (jf. dragjen). Tr. Stift.
Dragsud (-su), f. Bølgedrag, Havbølgernes langsomme Opskyllen og Tilbagetrækning paa Strandbredden. B. Stift. I Sdm. hedder det rigtignok Dragsud, men det er dog muligt, at Ordets sidste Deel skulde hedde Su, eller Sug. I Isl. hedder det súgr, m.
Drakje, m. (Fl. -ka), Drage; et Luftsyn, der viser sig som en Hob svævende Stjerner.
drap, dræbte; s. drepa.
drasla (dralte, dralsje), v. n. slæbe, trække (med Begreb af Ringeagt). Sdm. og fl. S. dragsa.
Drass, m. Træk, Udtrækken, især i Stemmen; en egen Tone hvori visse Ord og Meninger udtales. Søndre Berg.
Drass, n. Slæb, Møie, især med noget som man skal trække eller bære. Tell. og fl.
drassa, v. n. trække, slæbe; s. dragsa.
Draug, m. Gjenfærd, Spøgelse, som man fordum troede at høre paa de Steder, hvor Mennesker vare omkomne, eller som Forvarsel for en saadan Ulykke. Meget udbredt. I Sdm. Drog (aab. o); i Ørk. Drauv. (G. N. draugr).
Draugadriv, n. et Slags Udslæt (omtr. det samme som Alvgust). Hard.
draugslegjen, adj. lam, følesløs som af Slag (egentlig slagen af Draugen). Hedder i Sdm. drogsleien. I Ørk. dvergsligjen.
Draugspy (Drogspy), n. en slimagtig Væxt som opkommer meget hurtigt i taaget Veir; Troldsmør (Nostoc commune).
Draum, m. en Drøm. Sogn, Søndre Berg. Tell. Helg. og fl. Ellers Drøym. (G. N. draumr). Heraf drøyma.
draup, dryppede; s. drjupa.
Drav, n. Mask, Levninger af Malt.
Dravle, m. ostet Mælk, færsk og lindkogt Ost. Overalt vestenfjelds og i Tr. Stift (Isl. drafli). I Østerd. kun om en finere Ost af sød Mælk.
Drꜳg, s. Drog. — Drꜳk, s. Drok.
Drꜳp, n. Drab. (G. N. dráp). Ogsaa: Fordærvelse, Ødelæggelse; s. Handedrꜳp.
drꜳpꜳ, s. drepa. — Drꜳpe, s. Drope.
Drꜳse, s. Drose.
Drꜳtt, m. 1) Dragen, Trækken (af draga). G. N. dráttr. Jf. Andedraatt, Sinedraatt. Især Trækning af Fisk. Fiskerie med Snøre. Tr. Stift. — 2)Vindens Træk i Skyerne. B. Stift. Ellers: Drag, Drætte. — 3) Noget som er afdraget eller opsparet; især Smør og Ost, eller alt hvad der samles og tillaves af Mælken. Ellers: Avdraatt. Sumardraatt — 4) det Toug hvormed et Fiskevod trækkes paa Land. Notadraatt. B. Stift. — 5) den Deel af Hestesælen, hvortil Skaglerne fæstes; altsaa det egentlige Trækningsredskab. Jf. Drætte.
drꜳtta, v. n. trække smaat, gjøre enkelte Træk med Fiskesnøret. Nordre Berg.
Drꜳtareim, f. en stærk Læderrem imellem Bovtræet og Skagleringen, i en Hestesæle. Sdm. og fl.
Dregg, m. en Dræg, et lidet Anker til en Baad.
Dregjel (og Dregl), m. Vandbord, en Fjel som sættes paalangs over Siderne af en Baad, naar den bruges paa Havet. Sdm. I Tr. Stift: Lausrip. Egentl. Kant, Bræmme. (Isl. dregill). See dregla, v. n.
dregjen (aab. e), part. (af draga), dragen. (G. N. dreginn). Hedder ogsaa: dregen, og drigen, aab. i (Sogn), dreien (mange St.), drigjen, eller drien (Ag. og Tr. Stift).
Dregl, s. Dregjel.
dregla, v. n. vise sig som en Bræmme
