brjꜳ, v. s. brꜳ. — Brjꜳl, s. Brꜳl.
Brjosk, s. Brøsk. — Brjost, s. Brøst.
Brjot (Brjøt, Brøt), m. en Bryder; En som gjør megen Larm eller farer uforsigtigt frem. Nordre Berg.
brjota (oo), v. a. (bryt’; braut; brote), at bryde. Infin. er forskjelligt: brjota (søndre Berg. og fl.), brjote (Rbg. Tell.), brjøte (Nfj. Sdm.), bryta (Shl.); ellers: brota, brote, brøte og bryte. G. N. brjóta. Den almindelige Betydn. er: bryde, brække, afbryde, vride o. s. v. (dog ikke saa meget figurlig som i Dansk). Heraf: Brot, brotna, bruta, Braut, brøyta. Særegen Betydning har det i Talemaaden: brjota seg ɔ: brække sig, kaste op, spye. Ligesaa naar det bruges som v. n. nemlig: a) om Søen: brydes imod et Skjær. Dæ braut paa alle Fall ɔ: man saae Bølgebrud paa alle Skjær. b) forandre sig, afvige fra det forhen bekjendte; især om Sprog og Skikke. Søndenfjelds, dog ogsaa ved Trondhjem. Dæ bryt av: det bliver anderledes. (Ellers: brøyta, brigda). brjote av, er ellers at brække itu. brjote ut: slaae ud, om en Sygdom (heraf Utbrot); men brjote seg ut: komme ud ved Brydning. brote sundt: sønderbryde. brote Aakr: opbryde Ager af udyrket Jord. brote Stein: opbryde Steen af Jorden.
brjotande (brytande o. s. v.), adj. som kan brydes. Dei braut alt som brotande var.
Brjotar, m. en Bryder (f. Ex. Steinbrjotar); ogsaa en dygtig men uforsigtig Person.
brjotast v. n. (bry’st; braust; brotest), blive brudt, faae enkelte Knæk. (Upersonligt).
Brjoting, f. Brydning; Agerbrud.
Brodd, m. 1) Braad, Spids. G. N. broddr. — 2) Kornspirer paa en nylig saaet Ager. Tell. Sdm. Tr. Stift. (Jf. Aal, Eiende). Sv. brodd. Heraf brydde. — 3) noget skarpt; f. Ex. et stærkt Vindstød.
brodda, adj. forsynet med Braad eller Pigger.
Brogd, f. Figurer eller Sirater paa vævet Tøi. Tell. (Isl. bragð, Maske).
brogde, v. a. væve med Sirater.
brogge, v. n. om Heste; see humra.
Brogn, m. Hindbærbusk. See Bring.
Brok (aab. o), n. Brok (= Sig, Slit).
Brok (oo), f. (Fl. Brøk’er), Buxer. (G. N. brók). Dette ægte og gamle Navn er paa nogle Steder fortrængt af det nye Ord: Buksa. — Brok-emne, n. og Brokety, n. Tøi til Buxer.
broknas (oo), v. n. gulne, modnes; om Ager. Ørkd. — (Jf. brokut, adj. broget. Sjelden).
Broktosk, el. Brokfisk (aab. o), m. Fisk som er bedærvet ved at staa for længe i Garn. Sdm.
Bron, f. s. Brun. — Bron, adj. s. brun.
Brone m. Brynde; s. Brune.
bronnen (brunnen), partic. brændt, udbrændt.
Bror (for Broder), m. Broder. Hedder i Sæt. Bro’ir; i Sdm. forældet: Brode. Fleertal: Brør, Brør’e, og i Tell. Brø’ar. (G. N. bródir, i Fl. brædr). Hertil: Brorkꜳna, Broders Kone (i Sdm. Brodekꜳne). Brorlut, m. Broderlod (Sdm. Brodelut). Brorsꜳn, Brodersøn.
bror-gild, adj. om en Datter, som arver lige med hendes Broder. Sogn, Nhl. See gild.
Brosa (aab. o), f. Vindbyge. S. Rosa.
Brosma, f. en bekjendt velsmagende Fisk. Hedder Brosma i søndre Berg. og Helg. Brosne (Brosn, Brostn) ved Trondhjem; Brøsme i Sdm. og fl., og Bresma i Lister.
brosten (part. af bresta), brusten.
brostna, v. n. sprække, faae enkelte Brist.
Brot (aab. o), 1) Bryden, Brydning. Af brjota, braut. Ogsaa noget som ligner en Brydning, saaledes: Bulder, Larm, Støi. Meget brugeligt i søndre Berg. og Sogn. (Jf. brota). — 2) Noget som foraarsager Brydning; saaledes en stærk Storm, haardt Føre, haardt Arbeide. Jf. Husebrot. — 3) et afbrudt Stykke, Skaar, Stump. (Alm.). Glasbrot, Krusabrot, Skaalebrot, Klokkebrot; i Spøg ogsaa: Kallebrot, Kjeringebrot. B. Stift, Tell. og fl. — 4) Brud, Stedet hvor en Ting er brudt. G. N. brot. Staal’e æ kvitt i Brot’e (Staalet er hvidt i Bruddet). Ogsaa Opslag eller Fold paa Klæder. Huvebrot, Hosebrot. B. Stift — 5) Vadested i en Elv (Isl. brot); et Sted hvor Grunden begynder at hælde nedad, hvilket kjendes paa Vandfladens Brydning. Meget udbredt. (Jf. Strok, Klippe hvorved en Flade afbrydes. Søndre Berg. og Stav. Amt. Jf. Ufs, Hamar. — Desuden 7) Haandspig; see Brut, og 8) et Rum i Laden; s. Brut.
brota (aab. o), v. n. (a — a), buldre; gjøre megen Larm. Sogn, Søndre Berg. Heraf Broting, f.
