Blo(d)kyla, f. Blodbyld. (B. Stift).
blo(d)laus, adj. blodløs. Han sto baa’ bleik’ aa blolaus.
Blo(d)livr, f. Klump af størknet Blod.
Blo(d)melta, f. størknet Blod under Huden (efter et Slag). Hard. og fl. I Sdm. Daudeblod.
blo(d)raud’, adj. blodrød. Hedder ogsaa: blodende raud (bloende rau) og blostupande.
Blo(d)rosa (aab. o), f. Blodstriber i Huden. blo-roset (-rꜳsette), adj. blodstribet.
Blo(d)sinne, n. Rovdyrenes Raseri, naar de faae Smag paa Blod. B. Stift.
Blodstæma, f. Standsning af Blod; eller et vist blodstillende Middel (mest overtroisk). B. Stift, Helg.
Blodtakar, m. en Aarelader.
Blo(d)vatn, n. vandagtigt Blod.
blogga (aab. o), v. a. (a — a), saare, skade saa at det bløder. Isl. blódga.
Bloka (aab. o), f. en Klap, Smække, Ventil. Jf. Blokka, Blekk. (Isl. blaka, Skjul, Dække).
Blokk, f. 1) Blok, Vindeblok med Tridse. Fleertal: Blekk’er, Blekre. — 2) Model, Form (sjelden). Jf. Stabbe.
blokka, v. a. vinde, trække frem ved Hjælp af Blokker. Søndenfjelds.
Blokka, f. 1) Blad, Løv; Smaabladene paa de fleerdeelte Løv, f. Ex. paa Ask og Røn. Søndre Berg. og Stavanger Amt. (Isl. bladka). I Shl. ogsaa om Løv eller Blade i Almindelighed. — 2) Flig, Lap, Plade, eller noget som ligner Løv; især Klap, Smække, Ventil (i Pumper og Bælge); jf. Blekk. Mere alm. I Tell. Sogn, Sdm. og fl. hedder det Bloke, Bloka (aab. o). I Tell. bruges Bloke ogsaa om tynde Spaaner.
Blokkebær, n. Mose-Bøller (Vaccinium uliginosum). B. Stift, Vald. Guldbr. og fl. I Fosen (saavidt erindres): Blakkbær; maaskee af blakk, adj. fordi denne Art er lysere end Blaabær. I Ørk. Bjønnbær; i Ag. Stift: Mikkelsbær, og Skintryte.
blokkut (blokkette), adj. fliget, deelt i smaa Flige eller Blade.
Blokyle, s. under Blod.
Blom (oo), m. 1. Blomst. (Kr. Stift, Shl. Hard. Hall.). I Guldbr. Blome. Ellers Blomstr, Pløma, Rosa. (G. N. blóm, blómi). — Heraf bløma.
Blom (oo), m. 2. Bregne (Polypodium). Nordre Berg. Sdm. og Trondhj. Stift. See Burtn. Jf. Fugleblom, Einstablom.
bloma, adj. blomstret.
Blomfall, n. Blomsternes Affalden.
blom-mꜳla, adj. malet med Figurer som ligne Blomster. Guldbr. og fl.
Blomrikke, f. Holt-Sneppe (Scolopax rusticola). Sdm. Skal paa andre Steder hedde: Blomrykke, og Blomrukka.
Blomrot (oo), f. Bregnerødder. Tr. Stift.
Blomstr (Blomst’er), m. Blomst.
Blomstra, v. n. blomstre.
blomut (blomette), adj. blomstret; tegnet med Blomster. Bruges ogsaa i Helg. (blomꜳt).
blorosette, s. blodrosa.
Blostemma, s. Blostæma. Blot (aab. o), n. Blød, Udblødning. leggje i Blot: lægge i Blød.
blota (aab. o), v. n. blive blød, udblødes. Mest om Jord og Veie. Af blaut.
Blote (aab. o), m. 1) blød Jord, Dynd, Søle. 2) Regn eller Tøveir. Isl. bloti.
Blotfisk, m. udblødet Tørfisk. B. Stift.
blotna, v. n. (a — a), 1) blødne, blive blød. G. N. blotna. 2) blive rørt, bevæges i Sindet; ogs. ydmyges, nedbøies.
Bluku, f. (i en Plov), see Hummel
Blundr, m. Søvnighed; Slummer. Sdm.
blundra, v. n. blunde, lukke Øinene af Søvn.
blunka, v. n. blinke, glippe med Øinene (af Frygt). Nordre Berg. Hall.
Bly, n. Bly. Blylodd, n. og Blystein, m. Blylod paa et Fiskersnøre.
blyg’, adj. 1) bly, undseelig. Hedder ogsaa: bljug’e (Sogn, Voss, Hard.) og blug’e (Sogn). G. N. bljúgr; Sv. blyg. (Jf. blau). 2) ringe, daarlig, som man maa blues ved. Bruges meget i Sdm. f. Ex. Dæ va ein blyg’e Skjenk (en altfor simpel Drik). Du kjem’ inn i eit blygt Hus (Høfligheds-Udtryk, naar man indbyder En). — Begrebet: bly, frygtsom, — udtrykkes ellers ved mange andre Ord, som: varlaaten, plent, grannvar, forøven, vedvoren og fl.
blygjast (blyest), v. n. (pr. blygjest; imp. blygdest), blues, undsee sig. (Sv. blygas).
Blygsel (Blygsl), f. Undseelse, Blyhed. Mest brug. søndenfjelds. Ellers Blygheit; sjeldnere Blygskap, Blygleikje.
blygsleg, adj. 1) bly, undseelig; 2) om noget som foraarsager Blusel, eller som ikke er saa værdigt og passende som man vilde.
