Berglaks, m. nogle St. Klippe-Dorade (Coryphæna rupestris); andre St. det samme som Kolga.
berglendt, adj. bergigt, klippefuldt.
Bergmark, f. klippefuld Mark, tør Jord med Klippegrund.
Bergrur, m. en Skorpe paa Klipperne ved Strandbredden, dannet af smaa Skaldyr, som ogsaa kaldes Rur (Lepas).
Bergsbrun, f. øverste Kant af en Klippe. Ogs.: Bergsrør, f. og Bergkant, m.
Bergside (Berssia), f. Bjergside.
Bergsig (Bersseg), n. Vand som flyder ned fra en Klippe.
Bergslag, n. Bjergart, Steenart.
Bergsnæv, n. fremstaaende Kant af en Klippe. Sdm. og fl. Ellers Bergsnov, Bergsnobb.
Bergstein, m. Grundsteen under en Bygning. Nordre Berg. Lyder sædvanlig som Berstein, hvilket af nogle forklares som Bæresteen.
Bergsugga, s. Berggylta.
bergsvadt, adj. n. glat, slibrigt (paa nytøet Jord). Shl. See jærsvadt.
Bergtroll, n. Bjergtrold; ogsaa: Jette, Jøtun; som ellers hedder Berg-rise.
Berg-ul (uu), m. Bjergugle. Sdm. og fl. (Jf. ula). Hedder ellers: Bergulv (søndre Berg.), Steinulv, og Stunulv (Sogn), Stænaal (Helg.). Jf. Hubror, Gast, Ropar. (Sv. berguf).
bergut (berjet, bergette, bergaat), adj. bjergig, opfyldt af Klipper.
Bergverk, n. Bjergværk.
beride, og berive, v. a. formaae, være istand til. Nordre Berg. (Unorsk).
berja, v. a. (bær; barde; bart), tærske. Dei ha bart upp: de have aftærsket. Jf. Barsmid. Meget brugl. i nordre Berg. og Sdm. Ellers treskja, truska, og fl. Egentlig: slaae, banke (ligesom G. N. berja); jf. bara. Denne Betydning skal ogsaa virkelig forekomme i Sogn i Talemaaden: berja Floka ɔ: slaae Hænderne bag om Ryggen for at varme sig.. I Sdm. bere Flokje.
Berja, f. et Kornlag paa Loen; det Korn som paa een Gang nedlægges til Tærskning. B. Stift, Rbg. Ndm. Ellers: Rek, Lag, Framlag.
Berjalyng, n. Bærbusk. See Bær.
Berjar, m. en Tærsker. Berjarfolk, Tærskere. Berjing, f. Tærskning.
berje, el. bergje, s. berga.
berkja, v. a. tage Barken af. Bedre avberkja. Han berkje ta Tonnaa (el. avberkje Tenn’enne): han viser Tænder. Sdm.
Berkje, f. s. Byrkja.
berkjen, adj. usmagelig, tør, haard (eg. barkagtig). Hard. Shl.
Berm, m. 1) Bærme. Jf. Grugg, Grut, Aur. — 2) Gjær, til Øl. (Jf. Kveik). Sogn.
Bersklipe, Bersig, Berstein; s. under Berg.
beskare, v. a. skaffe, forsyne med. Sdm.
Beskjeng, m. Besked; rigtig Skik og Orden. Meget brugl. i Tr. Stift og Sdm.
besna, v. n. forbedres, blive bedre. Næsten alm. (Modsat vesna).
best, adv. og adj. bedst. Ogsaa: just, netop; f. Ex. best so dæ va: ret som det var. best eg gjekk: just som jeg gik o. s. v. Ho Besta, bruges tildeels for Bestemor.
bestaa, v. n. kunne taale, holde det ud. B. Stift. I Nhl. ogsaa Bestand, n. Da va so kaldt, at da va inkje Bestand (man kunde ikke holde det ud).
beste, v. sye løseligt; s. nesta.
Betal, n. Betaling. Hard. Voss. Nyere Ord, ligesom betala, v. a. der nu overalt har fortrængt de tilsvarende norske Ord.
beter (betr, bett’er, aab. e), adv. bedre. Kun i nordre Trondhj. (bett’er), Sæt. og Voss (bet’e). Ellers be’re, (ee), og bære (see følg.). I Voss betyder det ogsaa: mere, f. Ex. Drikk bet’e! — (Ogsaa i G. N. betr, mere).
betre (ubrug.), adj. bedre. Hedder i Namdalen bett’er (aab. e); men ellers: be’re, med lukt e (mest alm.). bære (Ag.), beire (Sæt. Nfj. Sdm. Helg.). G. N. betri; Sv. bättre. — Heraf: be’ra (bære, og beire, for betra), v. a. forbedre, (G. N. betra). Be’ring, f. Forbedring.
bi, v. (Impf. bei, blive. Helg. Tr. Stift, Østerd. Ansees som Variation af bli, men staaer maaskee nærmere ved bide (bia), v. n. hvorom nedenfor.
bibra, s. bivra.
Bid, i Formen Bidsens. Ingjen Bidsens Ting: ingen mulig Ting. See bide, v. 1.
Bid (aab. i), i Talemaaden: mæ Bøn aa Bid (Sdm.) ɔ: med Bøn og Beden. See bidja.
Biddar, m. Betler. (Sdm. Nfj.).
Bide (aab. i), n. en Smørkjerne (= Kinna). Sdm. Jf. Bidne, og Isl. byda.
bide (bia), v. n. 1. (bid’e; beid; bide, Sdm.; ellers: bi, bei, bie el.bee). være, være forhaanden, findes, gives. Nordre Berg. og Sdm. sjeldnere i Nhl.
