Side:Ordbog over det norske folkesprog.djvu/19

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Alder (Ald’r), m, Alder, Ælde.

aldra, adj. aldrende. Isl. aldraðr.

aldrast, v. ældes, blive gammel.

aldre (el. aldri, for aldrigje), adv. aldrig, ingensinde. Hedder ogsaa: alder, ælder (Ag.), alli (Rbg. Tell.), aller, alle. — G. N. aldrei, aldrigi. I Forbindelse med so (saa) anvendes Ordet paa en egen Maade; f. Ex. aldre so lite, ɔ: nok saa lidet, endog det allermindste. Um dæ va aldre so godt: hvor godt det endog var. I nogle Dial. sættes: aldre so — i en egen Forbindelse med en følgende Sætning, f. Ex. D’æ aldre so, dæ minka ɔ: det er aldrig saa at det jo bliver mindre; el. det bliver sædvanlig mindre.

aldrug, adj. noget gammel, til Aars. Ogsaa: aldrig og aldra.

alein, s. anderleis.

alen, part. næret, opfostret. væl alen, vel næret, fed, fyldig. Hedder ogsaa: ilen, med aab. i (Sdm.), elen og ælen (tildeels i Tr. Stift).

Alfura, s. Adel.

Alhelmys, s. Helgamyss.

Alka, f. Alke, en Søfugl (Alca Pica). — Alke kaldes ogsaa en fastnaglet Klods som tjener til Gjænge eller Axelpunkt paa Døre, Slagborde og deslige. Sdm.

all’, adj. 1) al, heel (i alm. Betydn.). I all Dag: hele denne Dag. I alt Ꜳr: hele dette Aar. 2) tilendebragt, sluttet; udbrugt, forødet, som det er forbi med. Nꜳr Sumaren æ all (Hlg.). Penganne vart alle (B. Stift). — Naar Ordet bruges om Personer, betegner det: a) affældig, som har tabt sine Kræfter. Sdm. b) udmattet, træt, afkræftet. Guldbr. c) død, omkommen. Nhl. (Sv. all). Han hadde so nær vorte all (Nhl.): han var nær ved Døden. Ordet har flere afvigende Former; saaledes femin. oll’e (B. St.). Fl. neutr. olle og oll, f. Ex. olle try Bonn’a. (Sdm. Sogn). Dativ (i n. og pl.) ollꜳ (Sdm.); f. Ex. Fyre ollꜳ: for Alvor, med Alle, uigjenkaldelig. Mæ ollꜳ godꜳ (Nfj.): med al Magelighed, meget let. Mærkelig er Talemaaden; all’er um se (Sdm.) ɔ: ganske neddykket, aldeles under Vand (maaskee: Sæ). Fl. alle hedder: adle (Sogn o. fl.), adde (Sæt.), ælle (Gbr. og fl.).

alleleis (for alleleides), adv. paa alle Maader. Hedder: allelein (ɔ: alle Leidenne) i Hall. og Vald. aller (allr), ved Substantiver, f. Ex. allermest (som i Dansk). Hedder almindeligst: alle; i Stavanger Amt: allra; i Sæt. addre; i Tr. Stift: all. Isl. og Sv. allra (gen. plur. af all). allestade, adv. allesteds (Nfj. Sdm.). Ellers: allestae (i Sæt. addesta’), alsta’, ælsta’, alstass og allestan (for: alle Stadenne). Ogsaa: ollꜳstodꜳ og ollꜳstꜳ (Sdm. for: ollum stoðdum).

alletide, altid (Nfj. Sdm.). Ellers: alti(d), altidt og altien (for: alle Tidenne).

alli, s. aldre. — allra, s. aller.

all-saman, bruges kun i Neutrum: altsama (altsammen), og i Fl. hvor det tildeels hedder: allesamne. I Neutr. undertiden: ollesomꜳ, med aab. o (Nhl. Sdm.).

Alm, m. Alm (Træ). I Rbg. hedder det: Alm.Almbork (Albork), m. Almebark. — Almlauv (Allau), n. Almeløv.

Almann-veg, v. Alfarvei. Tell. Ørkd. og fl. See Ꜳlmenning.

Almann-vidd(i), Fjeldstrækning, som ikke tilhører nogen Enkeltmand. Tell.

alment, s. ꜳlment.

Aln, f. en Alen. Hedder i Sogn og søndre Berg. Al; nogle St. Æln. — Isl. öln. Ang. eln.

alra, s. aller. — Alskot, s. Alv.

alsta(d), s. allestade. — Alstein, s. Avl.

alt, adv. 1) med for, som i Dansk; f. Ex. alt for stort. 2) allerede. Han æ alt komen. I denne Betydning bruges ogsaa: allereide, men sjelden. 3) lige, indtil; f. Ex. alt hit; alt til i Dag. 4) altid; efterhaanden. Dæ vert alt større ꜳ større. 5) saalænge, imedens. Alt mæ han æ hær. 6) saafremt, hvis nogensinde. Alt han æ hær, so mꜳ han finnast (B. Stift).

alt-eit, bruges i nordre Berg. i Betydn. tilpas, vel fortjent. Da va alteit ꜳt dei. Som Udtryk af Uvillie over, at En forsmaaer noget, som man tilbyder ham, bruges ellers i Sdm.: altreinst! (alt ær eins?); i Sogn bruges i samme Tilfæde Udtrykket: likt so æ!

Alting bruges sædvanlig for: Alt (Substantivisk).

alstødt, og altfort, adv. stedse, uophørlig. Rbg. Tell. (Ellers: jamt, stødt, i eino, o. fl.).

Alv, m. en Alf, Skovaand. Mest brugeligt i de nordlige Egne; nogle St. Ælv. Isl. álfr. Ang. elf.

Alveblꜳstr, m. s. Alvgust.

Alv-eld, m. 1) en vis Hudsygdom, som