framluten, adj. bøiet forover, ludende. Ved Trondhjem.
framma, 1) forfra. Kun sammensat (s. frammatil). 2) indenfra, fra den indre eller øvre Deel af en Dalstrækning. Nordre Berg. hvor det bruges som præp. med Dativ, f. Ex. framma Dal’a. Vinden sto framma av: Vinden blæste fra Dalen. Saaledes ogsaa „framma ette“ ɔ: nedad, ud efter Dalen. „framma igjønꜳ“ ɔ: nedigjennem (Dalen, Elven). Derimod: „framma igjønꜳ Vær’a“ ɔ: igjennem de forløbne Tider; fra gammel Tid.
framma-fyre, 1) foran, for paa. I Voss og Hard. frammanfy (aab. y). 2) forud, i Forveien (om Tid). Nordre Berg.
frammalege, adv. langt forud, i den forreste Ende. G. N. framarlega.
frammande, s. framand.
framma-pꜳ, foran, paa Forsiden. I Hard. og Voss: framman uppꜳ.
framma-til, 1) forfra, fra den forreste Ende. 2) for til, i den forreste Deel. I første Betydning hedder det i Hard. og Voss: frammante; i Nordre Berg. framma-ette.
framme, adv. fremme; foran; oppe, inde o. s. v. see fram.
frammynt, adj. som har en fremstaaende Mund.
fram-mæ, fremad langs med; ogsaa: oppe ved; f. Ex. fram mæ Vatn’e.
frampund, for: fram-under. Namd.
Framrom, n. det forreste Rum i en Baad. Helg. Tr. Stift.
framrønt, adj. n. om Vind, som man har næsten imod sig, i Seiladsen. „Dæ vert’e framrønt“, siges naar Sidevinden bliver knap eller gaaer over til Modvind. Nordre Berg.
framsett, adj. tungt ladet i den forreste Ende, om Baade. Adskilles ved Betoningen fra fram-sett, ɔ: fremsat.
framsid, adj. sidere foran end bagtil.
Framside (-si’a), f. den forreste Side.
Framskaut, n. Forskjød paa Seil.
Framskot, (aab. o), n. Fremskridt, hurtig Fremgang. Tell.
Framskut (aab. u), m. Forenden eller det forreste Stavnrum i en Baad.
Framslag, n. Forøgelse, Tilvæxt; en god Fremhjælp eller Bestyrkelse.
Framsleng, m. en Yngling, Dreng som er næsten voxen. Buskerud og fl.
fram-sloppen, adj. fremsluppen, kommen til sit Maal; ogsaa: konfirmeret.
Framstamn, m. Forstavn.
Framstova, f. Forstue. Ved Bergen.
Framstydna(d), m. Hjælp, Fordeel. Sogn.
Framstykkje, n. Forstykke i Klæder.
framsynt, adj. forudseende; som kan spaae eller see tilkommende Ting.
Framtak, n. Fremgang, tiltagende Kraft og Dygtighed. B. Stift. I Sdm. Framtøkje. Ogsaa om Kraft og Styrke i Almindelighed. Da æ’kje noke Framtak mæ han: han kan ikke udrette store Ting. D’æ eit stort Framtøkje ’ti’naa (Sdm.): han gjør store Fremskridt, bliver mere og mere dygtig. Svarer til Talemaaden: han tæk seg fram.
framtalande, adj. aabenhjertig, som siger sin Mening uforbeholdent.
framtenkt’, adj. fremadskuende, som betænker Følgerne i Fremtiden.
fram-tikjen (aab. i), fremtagen.
Framtog (aab. o), n. Fæstetoug paa Forstavnen.
Framtonn, f. (Fl. Framtenn’er), Fortænder, Skjæretænder.
framtung, adj. tung i den forreste Ende.
Framtøkje, n. s. Framtak.
fram-um, forbi, længere frem end; f. Ex. Dei gjekk fram um oss. Alm.
Framveg, m. Fremvei. Modsat Heimveg.
Framvekstring, m. Yngling, et næsten voxent Menneske. Sogn, Ag. Stift.
fram-yve, frem over; forover.
fransk, adj. (i neutr. sædv. franst; i Sammensætn. ofte: frans), fransk.
frasa, v. n. sprudle; s. frøsa.
Frase(r), pl. f. Spøg, Løier; ogsaa: Grimaser, pudseerlige Miner. B. Stift.
frata, v. n. fjerte. Tell. (G. N. frata).
Frau, f.1. (for Fraud), Skum. Søndre Berg. Sogn, Hall. Vald. Hedder ogsaa: Fro (Hall.), og Skrau (Nhl.), især om Skum paa Øl. G. N. fraud. Heraf frøya.
Frau, f. 2. Gjødsel, Møg. Meget brugl. overalt i Tr. Stift. Ellers: Tad, Hævd og fl. (I svenske Dial. frö, fröu). Synes egentlig at betegne Fedme eller Frodighed; s. fraudig, frøy, Frøya.
fraudig, adj. frodig, saftrig; om Jord og om Væxter. Ogsaa: fed, kjødrig; om Dyr. Indr. I Gbr. skal „frauen“ bruges i lignende Betydning.
Frau-eng, f. gjødslet og græsrig Eng. Ndm. Ørk. og fl.
Frauhøy, n. Hø af gjødslet Eng. Ørk.
fraus, s. frjosa. — Frausk, s. Frosk.
Frautella, f. ungt og frodigt Grantræ (s. Tella)., Indr. I Helg. Frøygran.
frꜳ, præp. (med Dativ), fra (G. N. frá; Sv. från). Ofte med i foran (i-frꜳ), især naar Ordet bruges absolut
