Rettelser og Tillæg.
Aftan. — I Ordet Mørafta har det ogsaa nordenfjelds Betydningen af en vis Tid paa Dagen. — I Aftas (i Æfta): i gaaraftes.
aga, v. a. — Her som paa mangfoldige andre Steder skulde „G. N.“ sættes istedetfor Isl.
Agg. — Ogsaa: Had, Uvillie.
akedera, v. n. accordere; ogsaa: trætte, tviste. (Fremmedt).
alda, v. a. gjøre gammel (før Tiden), svække, paaføre en tidlig Alderdom; især om Sygdomme. Han ha fꜳtt eit Mein so’ vil alda han. Yttre-Sogn. (Den før anførte Betydning forekommer i Indre-Sogn).
aldre. — Formen aldri burde staae først.
all. — Jf. ollꜳ (som burde være opført under all).
alleleis. — Anmærkningen „alle Leidenne“ bortfalder, da Formen allelein vel rettere forklares som: alleleid-ne (see Leid og ne). Det samme er at anmærke ved anderleis, ligesaa allestade og alletide.
Aln. — Hertil: Alnemꜳl, n. Alnetal, n. — I Nordre Berg. gjøres Forskjel paa „norsk Aln“ og „Sølands Aln"; den sidste er det almindelige Maal, den første er noget kortere og ansees som et ældre Maal.
alt. — 5) saalænge, imedens. Her tilføies: Kun i Forbindelse med „mæ“.
And. — I sidste Betydning hedder det paa mange Steder: Ꜳnd, idet man retter sig efter Skriftsproget, saaledes at And er Navnet paa en Fugl, og Ꜳnd betyder Sjæl. Efter det gamle Sprog skulde begge hedde Ond (Aand).
anderes. — Vel egentlig andæres.
Ang, m. er et Ord, som synes at betyde en smal Fjord, og forekommer i mange Stedsnavne, men er ellers, saavidt vides, forældet. Det bruges tildeels ogsaa i den gamle Form Angr, el. Anger, f. Ex. Stavanger; dog er dette sjeldnere. I B. Stift gaaer det over til -ꜳng (Brimꜳng, Gjørꜳngj’en); i Sdm. ogsaa til -ung (Leikung, Nꜳrung). — I Ordene Harang, Lettang, Havang og fl. synes „ang“ at være blot en Endelse. Et Adjektiv ang (ɔ: trang) forudsættes i Angrøme. Jf. angleg. G. N. angr, trang, smal.
ankræmmeleg, adj. ulidelig, modbydelig. Odalen. (Maaskee angkræmleg).
annan. — Det sidste Exempel hedder ogsaa: D’æ mangt i auro likt. (Maaskee: di auro). Helg. I Sdm. D’æ mꜳngt aurꜳ likt.
aselera, v. n. fjase, gjækkes (haselere). Fremmedt Ord.
Ask (Træ). — G. N. askr. Hertil Askelauv, n. Askeskog, m. — Askesmitl, f. en Salve som tillaves af Asketræets Saft.
atall, adj. spodsk, tirrende; ogs. slem, fortrædelig, ulidelig. Smaalehnene.
atte. — Ogsaa: tilovers; f. Ex. D’æ ikje stort att’e. — Ordets Betydninger ere forlidet udførte; de kunde ordnes saaledes: 1) tilbage, efter (paa et Sted); ogs. tilovers. 2) tilbage til et Sted eller til sin forrige Stilling. 3) til Gjengjæld, eller i Stedet for noget andet. 4) til, om en Lukkelse eller Tildækkelse. 5) atter, paany (= igjen). Hertil: upp-atte, til-atte, heimatte, frisk atte, go’ atte, og fl.
Auga. — Hertil Talemaaderne: „leggje atte Augunne“: lukke Øinene. „lata upp Augunne“: aabne Øinene. „kvelve um Augunne“: vrænge eller fordreie Øinene. „ha Augunne mæ seg“: see sig nøie omkring, være paapasselig.
Auger. — Istedetfor „Perca marina“ sættes Sebastes norvegicus.
Aukje. — Har ogsaa Betydningen: et tilføiet Stykke, især et smalt eller kile-
