no, adv. 1) nu, paa denne Tid. I Kr. og Ag. Stift hedder det: nꜳ. (G. N. nú). Te no: til denne Tid. (Hedder ogsaa: tess no). No hær-ette: herefter, fra denne Tid; ogsaa nu snart, om kort Tid. — 2) som en fyldende Partikel; f. Ex. Eg veit dæ no inkje. Dæ va no væl so. Ogsaa indledende, f. Ex. No va dette gjort lꜳnge før. — 3) Udraabsord som betegner en Besindelse, Opfatning eller Beslutning, ligesom „nu“ og naa“ i Dansk.
No, m. et Kar af en udhulet Stok (= Brya). Østerd. See Nuv.
noa (aab. o), at ælte; s. knoda.
Nobb, f. en Pynt, fremstaaende Skrænt af en Klippe. Nordre Berg. Ogsaa et høit og fremragende Næs. Valders (Nøbb). Jf. Nov, Næv, Nibbe.
Nod (aab. o), s. Njoding.
No(d)a (aab. o), n. et Traad-Nøgle (= Nysta). Nhl. Voss, Hard. (i Formen Noa eller Nꜳa). Isl. hnoða.
Nog (oo), m. et tilstrækkeligt Forraad; ogs. Mængde, Rigdom. Nhl. D’æ godt fyre dan so ha’ Nogj’en. G. N. nógr.
nog, adv. nok, tilstrækkeligt. Formen nog (oo) findes kun paa faa Steder (Nhl. Voss); paa enkelte andre Steder hedder det nau (Nhl. Ndm.); men ellers almindelig: nok (aab. o) eller nokk. G. N. nóg. Sv. nog. Jf. de afledede Ord Nøgd og nøgja, som ogsaa forudsætte Formen nog. (Hvorvidt det foranførte „nauelege“ kunde staae i Forbindelse hermed, er tvivlsomt). Ordet sættes ofte foran Adjektiver og Adverbier; f. Ex. „nok ofta“, ɔ: ofte nok, næsten alt for ofte. „nok ꜳ mykje“: næsten alt for meget. „nok ꜳ mange“ (el. nog ꜳ mꜳnge): mange nok, maaskee alt for mange. — Andre Betydninger ere: vel, vistnok, rigtignok; ogsaa formodentlig, rimeligviis. Dæ va nok dæ beste. Han æ nok inkje komen endꜳ. Søndenfjelds bruges det ofte ogsaa uden bestemt Betydning; f. Ex. Eg skulde nok bea deg um dæ, o. s. v.
Nogg, n. 1) Gniden, Skraben (af nyggja, nogg); ogsaa Overhæng, Tryglen. — 2) et Punkt som er gnedet eller skuret; et Saar, en liden Skramme. Han heve fꜳtt eit Nogg pꜳ Foten. Nordre Berg.
noggjen, partic. gneden, skrabet, skuret; beskadiget ved Gnidning. S. nyggja.
nogon, s. nokon.
Noke (oo), f. Knogle, Ledemod; ogsaa Albue. Tell. Jf. Knok.
noke (aab. o), s. noko og nokon.
nokk, adv. nok; s. nog.
nokka, v. a. (a—a), sætte Kroge eller Hager paa (s. Nokkje). Ogsaa: rokke, rykke lidt fremad. Nhl. Jf. nykkja.
Nokkesnur, m. Kurrer paa Traad, som er for haardt spunden. Sdm.
Nokkje, m. (Fl. Nokka), en Nok, en liden Jernkrog; f. Ex. i Snelden paa en Rok. B. Stift. I Indr. Nakke. (G. N. hnokki). Ogsaa en liden krum Skabning, en Vantrivning. Jf. nykkja.
noko (aab. o), adv. noget, lidt. Hedder ogsaa noke (aab. o), nogo, noe, nꜳe (s. nokon). G. N. nökkut. — noko so nær: nogenlunde, saa taalelig, noget paa Veien. (Meget udbredt). noko lite: lidt, en Smule. — noke um Senn: lidt efter lidt, efterhaanden, gradviis. (Nordre Berg. og fl.). noke i Hand: efterhaanden (Sdm.). D’æ noko te Folk: det kan man sige er Folk; de Folk fortjene Opmærksomhed.
noko-leis, adv. nogenlunde, paa nogen Maade. I Hall. nokolein.
nokon (aab. o), adj. nogen. Hedder i Maskul. nokon (Tell. Hall. Vald.), noken (B. Stift), nogon (Gbr.), nꜳen (Ørk.), noen (tildeels i Ag. Stift). Den ældre og rettere Form nokor skal forekomme i Nhl. (G. N. nökkurr). — I Femin. nokor (Nhl.), nogor (Gbr.); ellers ligesom ved Adj. paa en: noka, nokæ, noki, og fl. — I Neutr. noko, noke, noe. (G. N. nökkut). — I Fleertal: nokre (B. Stift og fl.), nokle (Sæt. Tell.), nogre (Gbr.), nꜳr (Ørk.), nogꜳ (Jæd.). G. N. nökkurir. I Neutrum forekommer ogsaa et Dativ: nokro el. nokrꜳ; f. Ex. Dæ va ikje nokrꜳ likt: det var ikke ligt nogen Ting. (Sdm.). Spor af et Genitiv findes i Forbindelsen: „te nokes“ (for nokors), ɔ: til noget. — Pꜳ noka Vis: paa nogen Maade. Noke Slag: nogen Ting. Nokre Stade(r): paa nogle Steder. Jf. kvar, ingjen, annan.
nokonstad, nogensteds. Hedder i Sdm. nokrꜳ-stodꜳ (aab. o) og forkortet: nokrꜳstꜳ (for nokrom Stodom). Ellers: nokensta, nꜳnsta o. s. v.
nokontid, nogensinde. I Berg. Stift: nokenti’ (adskilt fra „noka Tid“). Paa nogle Steder siges: nokensinne. Jf. Sinn.
nokrꜳstꜳ, s. nokonstad.
nokre, nogle, s. nokon.
Nol (aab. o), m. et Nul (0). Udtales kort som Noll, men ikke med Lyden af dobbelt n. Sv. noll (af et latinsk Ord).
