Danmarks Hovedstad fuldendt deres Dannelsescursus. Det danske Skriftsprog er derhos den Norm, som i alt Væsentligt fremdeles fölges ved den offentlige Underviisning, og bör vedblive at være det, indtil en velbegrundet Norm for det mere Nationale bliver etableret. Det vil derfor ikke være at undres over, om Flere, især blandt de Ældre, skulde være af den Formening, at det fælleds Skriftsprog baade kan og bör vedligeholdes, uagtet den politiske Adskillelse. En saadan Mening bör, om den end ikke billiges, dog som Yttring af en i sig selv agtværdig Egenskab, Kjærlighed til det, som har været Fædrene dyrebart, behandles med Agtelse. Men paa den anden Side vil man ogsaa billigen indrömme, at man, med al Agtelse for hvad der er dansk, kan forbinde Overbevisningen om det for Norge Gavnlige i at læmpe Skriftsproget noget mere efter norsk Tale.
