Hopp til innhold

Side:Om Peder Claussøn Friis og hans Skrifter.djvu/8

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Foged[1]. Samtidig klages der stærkt over Domkirkens Forfald, Almuens Ulydighed og Biskopens Svaghed; faa Aar senere karakteriserer Regjeringen selv Tilstanden derhen, at „Stiftet udi nogen Aar har været uden Superintendent“. Lensherren paa Bergenhus, Erik Rosenkrants, griber endelig ind og beskikker ham en Suffragan i Jakob Madssøn, der fra c. 1560 havde været Sogneprest i Stavanger; hans væsentligste Hverv skulde være at udføre Visitatser for den affældige Biskop. Men denne virksomme Mand døde allerede i 1568 eller 1569, omtrent samtidig med, at Erik Rosenkrants forlod Bergenhus[2], og nu indtræder atter Splid og Opløsning i Stiftets kirkelige Forhold. Den forrige Biskop, Jon Guttormssøn, havde fulgt Jakob Madssøn som Sogneprest og havde efterhaanden tilegnet sig tre af Kapitlets Præbender[3] samt den Del af Kapitlets Fællesindtægter, der skulde gaa til at holde en Student i Kjøbenhavn, medens Byfogden hævede Leien af flere af Kapitlets Grunde og andre Myndigheder havde taget Kommunshuset (Kapitelsgaarden). Nogle af Kannikerne under Ledelse af Hr. Rasmus Thordssøn i Torvestad klagede vistnok til Kongen over Jons og andres Overgreb, men da saa Mads Skeel fra Bergenhus indfandt sig i Stavanger og gav Kapitlet dets Grunde og nogle Præbender tilbage, idet han samtidig udnævnte Rasmus Thordssøn til Kapitlets Leder, førte dette kun til, at Jon Guttormssøn reiste til Kjøbenhavn og fremstillede Forholdene i det Lys, at nye Kongebreve ophævede Reformerne. Kort efter greb atter Mads Skeel ind, idet han beskikkede Mag. Jørgen Erikssøn til Suffragan; men da han i Jan. 1571 kom til Stavanger, negtede den gamle Biskop at afgive til ham noget af sine Indtægter, og Mag. Jørgen maatte Sommeren 1571 drage til Danmark, hvor Kongen 29de Juli s. A. udnævnte ham til Biskop og samtidig gav Lensher-

  1. Fogden Jørgen Stabel fik Finnø, men maatte dog afstaa det ved Rigsraadernes Indgriben 1568 (N. Mag. I 373).
  2. Efter ham blev den verdslige Myndighed yderligere splittet, idet Mads Skeel fik hele Bergenhus Len med Overopsigten over Stavanger Stist, medens Stavanger Len blev overdraget til Henrik Brockenhus.
  3. Kolnes, Overvatne og Stokke.