Hopp til innhold

Side:Om Peder Claussøn Friis og hans Skrifter.djvu/62

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

bogen, og rimeligvis er det ogsaa gjennem Citater hos Tidens Geografer han har lært Plinius, Ptolemæus og Jornandes at kjende (S. 246).

Som Afskriver og Fortolker af Oldnorsk hører Hr. Peder til samme Skole, som de mange Lagmænd og Skrivere fra 2den Halvdel af 16de Aarhundrede, hvis Afskrifter endnu tildels findes i vore Bibliotheker. Men hans Syslen med flere andre Grene af den gamle Litteratur har gjort ham til deres Mester; han rager i Forstaaelse af det gamle Sprog og Kjendskab til den gamle Tid over dem alle. Hans Sprogkundskaber er forbausende, naar Hensyn tages til, at man ganske savnede Hjelpemidler til at beherske andre Sprog end Latin. Hans Lovafskrifter er vistnok ikke feilfri — han forvexler naturligvis hyppigt t med þ og er ikke stiv i Flektionen af de gamle Ord —, men han sees dog at have havt fin Sprogsands; hans Lovoversættelse er ubetinget den bedste, som haves, og han har undgaaet en Mængde af de Feil, som er begaaet af de ældre Oversættere og kort efter af dem, der udarbeidede Christian IV.s norske Lov (f. Ex. vébönd oversætter han rigtigt med „Thingbaand“, medens alle de andre har „Sæder“ e. lign.). Hans Forstaaelse af Sagasproget maatte være ufuldstændig, da Kongesagaerne var det eneste af den islandske Dialekt, han kjendte; men hans Kjendskab til andre germaniske Sprog (tysk og engelsk) har dog hjulpet ham over mange Skjær, og Oversættelsen er i Regelen baade tro og rigtig. Ved Stedsnavnene førte ofte netop hans Kundskaber ham paa Afvei f. Ex. Forklaringen af Solør, Stavanger og Oslo. Han synes som Sprogmand at være anseet for et Orakel af sine Bekjendte (se S. 439) og blev det end mere senere; saaledes har f. Ex. hans Forklaring af Navnet Oslo som „Loens Os“ givet Anledning til det uheldige Navn „Loelven“ paa den Elv, som hans Samtid kaldte Alne-Elven. Han havde naturligvis ikke Anelse om, at Stedsnavne ofte forudsætte et ældre Sprogstandpunkt end Litteraturtidens; men at han i Ukjendskab til Farerne vovede sig ud paa Etymologiernes Glatis, bør ikke gjøre os blinde for, at det er netop hans Oversættelse, de følgende Tider skylder sin voxende Kundskab.